ANNONCE

Efter 44 år er forsvundet teenager identificeret

26. november 2020 07:38 | Af: Majken Munk Nielsen, mn@newsbreak.dk

Først nu har retsmedicinske eksperter kunnet identificere en kvinde ud fra dele af et kranie fundet i 1986.

Det er en besynderlig sag, der egentlig stammer helt tilbage fra 1970’erne. Men det er først nu i 2020, at politiet er kommet et skridt nærmere opklaringen.

I 1986 blev dele af et kranie og en tand fundet i et skovområde i Oregon. Dengang lykkedes det ikke retsmedicinere at afklare, hvem knoglerne stammede fra.

Men nu har politiet et svar, skriver Daily Mail.

Kvinde identificeret

Det var skovarbejdere, der pludselig fandt flere dele af et kranie og en tand, da de besøgte en skov i Oregon i 1986.

Dengang blev der udført de retsmedicinske test, der var til rådighed, men det endte ikke ud med en identifikation.

Siden har sagen været lagt lidt på køl.

I 2020 er der endelig sket et gennembrud i sagen, da nyere retsmedicinske metoder er blevet taget i brug.

Noget af det der har ført til en identifikation af kraniet er DNA.

Det viste sig nemlig, at en pårørende havde uploadet deres DNA til en hjemmeside, hvor man kunne undersøge sit ophav.

Dermed kunne retsmedicinere ved hjælp af yderligere to metoder finde frem til, at der var tale om den 19-årige Wanda Herr, som forsvandt i 1976.

Udsat for en forbrydelse

Efter mere end 44 år er politiet nået et skridt tættere på at afklare, hvad der er sket med Wanda Herr.

Men der mangler fortsat mange brikker i puslespillet.

Wanda Herr lød hjemmefra, da hun var teenager. Hun endte med at bo på et form for børnehjem i Oregon, før hun forsvandt i 1976.

Politiet har siden identifikationen været i kontakt med Wanda Herrs familie, hvis seneste billede af den 19-årige var, fra da hun var 12 år gammel.

Ud fra det og delene af kraniet har politiet kreeret en tegning af, hvordan Wanda Herr muligvis så ud det år, hun forsvandt. Politiet håber på, at det kan få borgere til at henvende sig med mulige tips i sagen.

Selv om der ikke er ret meget fakta i sagen, så er politiet nogenlunde overbevist om, at den 19-årige Wanda Herr har været udsat for en forbrydelse, og hjælpen fra vidner kan i sidste ende føre til hendes drabsmand, forklarer Marcus Mendoza, der er Sheriff Sergeant i Clackamas County.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu