ANNONCE

Efter nedlukning: Borgmester fortrøstningfuld

18. marts 2021 20:54 | Af: Jørgen Rosengren, jr@newsbreak.dk

Flere institutioner og skoler er lukket

Se billeder fra tiltag og lukninger i galleriet over artiklen.

Styrelsen for Patientsikkerhed har torsdag lukket institutioner og skole i tre sogne i Esbjerg.

Borgmesteren er alligevel fortrøstningsfuld.

– Jeg glæder mig over, at tallene har været faldende de sidste dage, siger Jesper Frost Rasmussen (V), Borgmester i Esbjerg Kommune, til Newsbreak.dk.

Det er et tiltag for at begrænse smitten, der har fået skolerne og institutionerne lukket.

– De værst ramte er lukket. Nu er det de omkringliggende, der er lukket forebyggende, siger Jesper Frost Rasmussen.

Han understreger videre, at der kun er få smittet på de lukkede skoler.

Det er Jerne sogn, med incidens 1029, Grundtvig (443) og Kvaglund (566), der altså nu må lukke skoler og daginstitutioner.

– Det er områder, hvor folk bor tæt, siger borgmesteren.

Flere tiltag

Kommunen har nu iværksat flere tiltag for at få borgerne til at blive testet.

Der er indsat en højttalervogn, ligesom der bliver banket på døre, hængt flyers op og i det hele taget været dialog med borgerne i de berørte områder.

– Mange har taget mod opfordringen om at blive testet. Det er positivt, at antallet af smittede har været faldende de sidste to dage, siger Jesper Frost Rasmussen.

Det er kommunen, der har iværksat de forskellige tiltag. Som borgmesteren har stor tiltro til.

– Jeg er forholdsvis fortrøstningsfuld. Jeg tror, at efter den kraftige nedlukning vil om nogle dage se normale tal, slutter Jesper Frost Rasmussen.

Se billeder fra tiltag og lukninger i galleriet over artiklen.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu