ANNONCE
Natten til søndag blev der skudt mod en lejlighed på Motalavej i Korsør.
Det fik politiet til lejligheden – og her er man dukket op igen.
Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i en pressemeddelelse.
(Artiklen fortsætter under videoen. Se mere video hos Local Eyes)
– Ingen personer er blevet ramt, men der var nogle, der opholdt sig i lejligheden, sagde vagtchef Ole Hald tidligt søndag til Newsbreak.dk.
Personerne, der opholdt sig i lejligheden, er umiddelbart blevet afhørt, og dhar ifølge Ole Hald tilvejebragt “nogle oplysninger, der er relevante”.
Politiet er til stede på Motalavej, hvor der i nat blev skudt mod en ejendom. Ingen blev ramt. #politidk https://t.co/GbD2zZCpU4
— Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi (@SSJ_LFPoliti) March 8, 2020
Nu er politiet altså dukket op på gerningsstedet igen.
“Politiet betragter episoden med meget stor alvor, og derfor vil både efterforskere og Lokalpolitiet med den mobile politistation være til stede i området for at foretage undersøgelser og skabe tryghed”, står der i pressemeddelelsen.
Derudover håber politiet på, der er vidner, der kan hjælpe.
De bedes kontakte Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi på telefonnummer 114.
ANNONCE