ANNONCE

Efter vold og brand: Mand anholdt

5. januar 2021 21:22 | Af: Jørgen Rosengren, jr@newsbreak.dk

Politiet offentliggør nu foto af en efterlyst mand.

Opdatering:

Politiet har tirsdag anholdt en 54-årig mand, der tidligere på dagen blev efterlyst.

Manden er mistænkt i en sag, der involverer vold og brandstiftelse.

Politiet forventer, at manden bliver fremstillet i grundlovsforhør den 6. januar.

Original artikel:

Politiet leder efter – og efterlyser – en 54-årig mand efter brand og vold mod en kvinde.

Det har Midt- og Vestsjællands Politi gjort siden lørdag.

Hverken manden, eller bilen, han er kørende i, er endnu dukket op.

Nu offentliggør politiet et billede af den efterlyste (eventuelle fotos er fjernet efter anholdelsen. Red.)

Politiet er bekymret for ham.

– Der kan selvfølgelig blive en straffesag, men lige nu er det bekymringsdelen, der fylder mest, siger Martin Bjerregaard, kommunikationsrådgiver ved Midt- og Vestsjællands Politi, til Newsbreak.dk.

Det begrunder han med, at hverken bil eller mand er dukket op – og altså har været væk siden lørdag.

– Vi kigger de steder, hvor han kan formodes at være, siger Bjerregaard.

Sagen

Lørdag klokken 14.51 slog en kvinde i 50’erne alarm til politiet, efter at det var lykkedes hende at flygte fra sin bopæl efter et overfald.

Den mistænkte, en mand, også i 50’erne – og med nært relation til offeret – kunne formodes fortsat at opholde sig på stedet, hvorfor en patrulje hastigt kørte til adressen.

Her kunne politiet konstatere, at den mistænkte ikke længere var på adressen. Til gengæld var der opstået en brand på stedet.

Brandvæsnet blev derfor tilkaldt til slukke branden, der kun anrettede mindre skader i den ene ende af huset, mens resten af beboelsen blot var fyldt med røg.

Det kvindelige offer blev undersøgt på skadestuen og fik konstateret skader efter det voldelige overfald.

Politiet indledte herefter en efterforskning for at finde både brandårsagen og for at finde frem til den mistænkte, som havde forladt stedet i en sølvfarvet personbil Ford Fiesta med nummerpladen (registreringsnummer fjernet. Red.)

Både bilen og manden har politiet siden anmeldelsen ledt efter og herunder anvendt blandt andet en helikopter.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu