ANNONCE

Efterlyser småøjet teenager med dun og bumser

22. februar 2021 14:20 | Af: Jørgen Rosengren, jr@newsbreak.dk

En 25-årig mand blev søndag aften stukket ned

Efterlyser småøjet teenager med dun og bumser
Politiet efterlyser vidner til et overfald, hvor en 25-årig mand blev jagtet af to teenagere. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix.

En 25-årig mand blev søndag jagtet at to teenagere og stukket med en kniv.

Det fremgår af døgnrapporten fra Østjyllands Politi.

Søndag klokken 21.08 fik Østjyllands Politi en anmeldelse om et muligt knivstikkeri ved Janesvej i Brabrand.

Der var dog umiddelbart ingen personer at tale med, og politiet kunne heller ikke finde den person, der skulle være blevet stukket.

Senere på aftenen, ved 22.45-tiden, fik politiet kontakt til den den person, der var stukket ned – en 25-årig mand, der forklarede, at han ved 21-tiden på Janesvej i Brabrand var blevet overfaldet af en større gruppe drenge på 14-15 år.

Han havde haft en konfrontation med gruppen, hvorefter to af dem havde jagtet ham, og den ene havde stukket ham med kniv, dog ikke umiddelbart med alvorlige skader til følge, og han var blevet slået i ansigtet.

De to mænd, der jagtede den 25-årige, beskrives som:

A:
Mellemøstlig af udseende
14-15 år gammel
Almindelig af kropsbygning
Mørk i huden og med sort, krøllet hår samt begyndende dun/skæg under næsen
Havde små øjne og bumser i ansigtet

B:
Afrikansk af udseende
14-15 år gammel
Almindelig af kropsbygning
Mørk i huden
Var iført sort tøj og havde en kniv på sig

Østjyllands Politi hører gerne fra eventuelle vidner til overfaldet søndag ved 21-tiden.

Politiet kan kontaktes på telefonnummer 114.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu