Efterlysning: 65-årig mand er forsvundet

20. februar 2019 10:54 | Af: Jon Tolstrup Jensen, jj@newsbreak.dk

En 65-årig dement mand er forsvundet.

Efterlysning: 65-årig mand er forsvundet
Politiet efterlyser netop nu en dement 65-årig mand. Arkivfoto.

OPDATERING: MANDEN ER FUNDET.

Nordjyllands Politi leder netop nu efter en 65-årig mand, der er forsvundet fra et plejecenter på Lindevej i Skagen. I en pressemeddelelse oplyser Norjyllands Politi, at de har sendt styrker fra politiet ud at lede efter manden.

Vagtchef ved Nordjyllands Politi, politikommisær Poul Badsberg, oplyser, at den 65-årige demente mand er relativ mobil. Manden kan derfor være nået langt omkring – og sammenholdt med det faktum, at der ikke er nogen klarlæggelse af, hvornår manden er forsvundet præcist, så efterlyser politiet nu hjælp fra borgerne.

– Derfor kan han i princippet været kommet ret langt omkring, så vi beder offentligheden generelt om at kigge efter en person, der passer på signalementet og straks ringe til os, hvis man ser ham, siger Poul Badsberg i pressemeddelelsen.

Manden er dansk af udseende, 180-185 centimeter høj, almindelig af bygning og med kort hår og skægstubbe. Han har blå øjne og er duknakket. Nordjyllands Politi oplyser, at han formentlig er iført cowboybukser og har medbragt en større taske med ejendele.

Politiet oplyser, at man godt kan tage kontakt til manden, hvis man ser ham. Har man oplysninger i sagen, så kan politiet kontaktes på telefonnummer 114.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu