Efterlysning af trailer: Rør ikke ved den

8. oktober 2019 10:28 | Af: Majken Munk Nielsen, mn@newsbreak.dk

Midt- og Vestsjællands Politi efterlyser en trailer, der indeholder giftigt ukrudts- og insektmiddel.

Efterlysning af trailer: Rør ikke ved den
En hvid trailer, der indeholder giftige ukrudts- og insektmidler er blevet stjålet. Nu efterlyser politiet den, mens de også opfordrer til ikke at røre ved traileren eller dens indhold, hvis borgere finder den. Foto: Midt- og Vestsjællands Politi
Del:

En hvid lukket trailer er i weekenden blevet stjålet. Midt- og Vestsjællands Politi efterlyser nu traileren. Det fremgår af en pressemeddelelse.

Traileren indeholdt giftigt ukrudts- og insektmiddel, der er miljøfarlige.

Trailer stjålet

Midt- og Vestsjællands Politi formoder, at den hvide trailer er blevet stjålet imellem fredag den 4. oktober klokken 18.00 og søndag den 6. oktober 2019 klokken 08.30.

Artiklen fortsætter efter videoen

Traileren stod på en landejendom på Slimmingevej i Ringsted ved Vollerslev, der ligger i Køge Kommune.

Den hvide trailer var låst inde i en lade, der var opbrudt i forbindelse  med tyveriet.

Giftigt indhold

Traileren var fuld af dunke, der indeholder ukrudts- og insektmiddel.

Midlerne er miljøfarlige, og kommer man i kontakt med dem, kan det skabe hudirritation eller en allergisk reaktion. De er desuden miljøfarlige at indtage.

Stofferne er ikke eksplosive.

Efterlyser trailer og indhold

Traileren er en dobbeltakslet trailer af mærket Atec med påmonteret hvid lukket kasse. Traileren er årgang 2009 og har registreringsnummeret AF6175.

I traileren stod midler af mærkerne Boxer, Manteno Duo, Sempra/ DFF og Kaiso. Midlerne var opbevaret i dunke på mellem 3 kilo og 10 liter. Dunkene er hvide.

Nogle af dunkene var placeret i lukkede papkasser i traileren.

Borgere, der ved mere om sagen, kan kontakte politiet på 114. Midt- og Vestsjællands Politi anbefaler alle at undgå at røre ved traileren eller dunkene.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu