Efterlysning: Mangler du en hund?

14. marts 2019 21:48 | Af: Jon Tolstrup Jensen, jj@newsbreak.dk

En lille hund savner sin ejer.

Del:

Hos Syd- og Sønderjyllands Politi har man onsdag gjort et fund, der gør helt ondt i hjertet. En borger har nemlig fundet den lille hund Lille Bølle klokken 18.35 i Broager.

Hunden er af racen Jack Russell/Tysk Jagtterrier. Politiet oplyser endvidere, at hunden er født den 18. juni 2017, samt at den er trefarvet.

I en pressemeddelelse fra politiet skriver de, at hundens kendetegn er, at den er sød og rar.

Hvis du savner hunden eller kender nogle, der gør, så kontakt Syd- og Sønderjyllands Politi på 114.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu