Efterlysning: Urkasse til Rolexur søger ejer

29. januar 2015 10:42 | Af: Elo Christoffersen, ec@newsbreak.dk
 
Efterlysning: Urkasse til Rolexur søger ejer

gogksz40qe8gnchnkp73

Fyns Politi mangler en ejer til en usædvanlig genstand – nemlig en urkasse til et Rolex-ur købt i Dubai.

Urkassen blev beslaglagt i forbindelse med en ransagning på Østfyn sammen med flere andre tyvekoster.

– Det er ret usædvanligt, at vi ligefrem efterlyse ejeren til en urkasse. Men nu er et Rolex-ur jo ikke hver mands eje, og desuden kan vi se på certifikaterne i kassen, at uret oprindelig er købt i Dubai i De Forenede Arabiske Emirater, hvor man jo ikke bare lige kommer forbi og køber et ur, siger politiassistent Jan Hougaard, der efterforsker sagen i Fyns Politi.

Fyns Politi håber, at nogen har kendskab til urkassen, så det forhåbentlig kan blive opklaret, hvor tyvekosterne, der blev fundet, stammer fra.

Hvis nogen genkender kassen, skal de kontakte Fyns Politi på telefon 114 og henvise til journalnummer 2300-75217-00007-15.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu