Efterlyst bil fundet: Fører fundet død

1. juli 2019 05:37 | Af: Jeppe Bjerre Trans, jt@newsbreak.dk

Politiet efterlyste en en Suzuki Swift, hvis fører er kørt væk i nedtrykt sindstilstand. Nu er bilen fundet. Bilens fører er fundet død.

Efterlyst bil fundet: Fører fundet død
Nordjyllands Politi oplyser, at de har fundet den efterlyste Suzuki Swift og dens fører. Føreren er fundet død. Foto: Scanpix

Opdateret klokken 13.32

Nordjyllands Politi oplyser, at de har fundet den blå Suzuki Swift, som de efterlyste tidligere på dagen.

– Det var en depressiv mand, der blev efterlyst. Bilen er fundet. Han er desværre død, siger vagthavende ved Nordjyllands Politi Bent Højgaard til Newsbreak.dk.

Desuden bekræfter Nordjyllands Politi, at der ikke ligger en forbrydelse bag.

Original artikel:

Mandag morgen har Nordjyllands Politi udsendt en efterlysning af en bil, hvis fører er kørt væk.

Det meddeler politiet på Twitter.

Bilen er en blå Suzuki Swift med registreringsnummeret CJ 31083.

Føreren er kørt fra en adresse på Hedegårdsvej ved Gatten i Himmerland i ukendt retning, skriver politiet.

Hvis man har set bilen, kan man kontakte politiet på telefonnummer 114.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu