ANNONCE

Efterlyst kajakroer fundet død

5. august 2019 11:29 | Af: Jørgen Rosengren, jr@newsbreak.dk

En efterlyst mand er nu fundet død.

En 70-årig mandlig kajakroer blev lørdag 27. juli efterlyst.

En uge efter, lørdag 3. august, blev han fundet død.

Det skriver TV2 Øst.

Den 70-årige kajakroer blev efterlyst, da han ikke kom hjem som aftalt ved 18-tiden lørdag efter en rotur ud for Vigsnæs på Lollands nordkyst.

Ifølge Lolland-Falsters Folketidende blev der er fundet en tom kajak på den østlige side af Askø, der ligger ud for Lollands nordkyst.

Der blev dengang iværksat en større eftersøgning med blandt andet redningsbåde og -helikopter efter den forsvundne kajakroer, men uden resultat.

– Vi kan ikke gøre mere nu end at vente og håbe på, at han dukker op, sagde Henrik Carlsen, vagtchef ved Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi sent den 27. juli.

Lørdag blev den 70-årige fundet i vandet af en forbipasserende. Nu er det altså bekræftet, den fundne mand var den efterlyste kajakroer.

Pårørende underrettet

Vagtchef ved Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi, Søren Østervig, fortalte søndag Newsbreak.dk, at der ikke er foretaget ligsyn. Det vil ifølge TV2 Øst blive afholdt tirsdag. Det formodes, at den 70-årige er druknet.

De pårørende er underrettet.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu