Efterlyst røver melder sig selv

17. februar 2020 13:06 | Af: Majken Munk Nielsen, mn@newsbreak.dk

Hvis du har handlet i Aldi om aftenen tirsdag den 11. februar, så kan du have set ham.

OPDATERING 17.41:

Den formodede røver har nu meldt sig selv.

Newsbreak.dk har derfor fjernet billedet af manden samt signalementet af ham.

På Twitter takker politiet for de mange henvendelser.

ORIGINALARTIKEL:

Københavns Politi har brug for borgernes hjælp til at finde en helt særlig mand.

Gerningsmanden til et røveri mod en Aldi på Amager efterlyses, fremgår det af en pressemeddelelse fra Københavns Politi.

Truede med kniv

Gerningsmanden havde tirsdag den 11. februar omkring klokken 18.58 bevæget sig ind i Aldi på Tingvej 4 på Amager.

Men han var ikke ligefrem mødt op for at handle.

Med en kniv i hånden truede han en medarbejder i supermarkedet til at udlevere penge fra kassen.

x
Del din kommentar
Forsiden lige nu