ANNONCE

Efterlyste Carl er fundet død

29. januar 2021 11:24 | Af: Claus Jessen, cj@newsbreak.dk

Den gamle mand er fundet tre uger efter at han forsvandt

Efterlyste Carl er fundet død
Dykkere ledte efter Carl Petersen i Bygholm Å. Foto: Local Eyes

Efter tre ugers resultatløs eftersøgning af den 81-årige Carl Petersen fra Horsens, er den gamle mand blevet fundet død.

Sydøstjyllands Politi bekræfter, at den 81-årige mand er blevet fundet død i et kælderrum i en beboelsesejendom i Horsens.

-Der er intet mistænkeligt ved dødsfaldet, og de pårørende er underettet, lyder det fra vagtchefen. Han takker samtidig de mange frivillige, som har været med til at lede efter Carl Petersen.

Carl Petersen forsvandt 7. januar, hvor han forlod sit hjem i plejecenteret Ceres. Hans forsvinden udløste en storstilet eftersøgning, hvor også Bygholm Å blev gennemsøgt af dykkere.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu