ANNONCE

Efterlyste i sag om dansk narko-drab

31. august 2020 15:32 | Af: Nicklas Skyum Clausen, nc@newsbreak.dk

45-årige Mike Birkholm Bruus og 25-årige Omar Mohamad Metashar er stadig på fri fod.

En kuldsejlet narkohandel i millionklassen mundede tilsyneladende ud i, at den 25-årige Aarhus-rapper Shmur 22. juli 2020 blev skudt og dræbt ved Jysk Væddeløbsbane.

Lørdag har Østjyllands Politi anholdt en 21-årig mand, der mistænkes for at have en rolle i narkohandlen. Manden har meldt sig selv, oplyser politiet i en pressemeddelelse.

Manden blev lørdag varetægtsfængslet.

Foruden den 21-årige sidder to andre varetægtsfængslet i narkosagen. Endnu en, en 40-årig mand, sidder varetægtsfængslet for drabet på den 25-årige.

Efterlyste på fri fod

Mindst to formodes dog stadig at være på fri fod i sagen.

Der er tale om 45-årige Mike Birkhom Bruus og den 25-årige Omar Mohamad Metashar, der begge er efterlyst med navn og billede af Østjyllands Politi.

De to mistænkes for at være indblandet i narkohandlen, som politiet tidligere har oplyst relaterer sig til hashsalg i millionklassen:

– Vi har et stykke tid ledt efter de to mænd, men da vi ikke har kunnet finde frem til dem, beder vi nu offentligheden om hjælp til at lokalisere dem. Vi mistænker dem for at have spillet en aktiv del i episoden og skal nu have klarlagt deres roller, sagde vicepolitiinspektør Lennart Glerup fra Østjyllands Politi i forbindelse med efterlysningen i første omgang.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu