Eftersøgning: Mand med gul jakke forsvundet

11. februar 2019 10:23 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk

58-årig mand forlod søndag sit hjem - han er nu fundet.

OPDATERING: MANDEN ER FUNDET

Midt- og Vestjyllands Politi efterlyser den 58-årige, der søndag er gået fra sit hjem på Søndervig Landevej mellem Søndervig og Ringkøbing.

Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi på Twitter.

Kristian Cristensen beskrives som: 58 år gammel, 187 cm høj, lyst hår og bærer briller. Han er iført en gul arbejdsjakke med “MT Højgaard” påtrykt.

Oplysninger om den efterlyste kan gives til politiet på telefon 114.

Det er ikke lykkedes Newsbreak.dk at få en kommentar fra vagtchefen ved Midt- og Vestjyllands Politi til sagen.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu