ANNONCE

Eftersøgning udvidet: Skuespiller savnes fortsat

13. juli 2020 07:53 | Af: Majken Munk Nielsen, mn@newsbreak.dk

Politiet leder fortsat efter skuespillerinden Naya Rivera, der forsvandt på en sejltur.

Eftersøgning udvidet: Skuespiller savnes fortsat
Eftersøgningen af den forsvundne skuespiller Naya Rivera blev søndag udvidet til at gælde hytter og udhuse omkring Lake Piru. KLIK VIDERE OG SE FLERE BILLEDER. Foto: Robyn Beck / AFP

Eftersøgningen efter skuespilleren Naya Rivera, der forsvandt i onsdag den 8. juli 2020, har vist sig at være sværere, end myndighederne havde regnet med.

Tidligere har politiet vurderet, at hun med stor sandsynlighed er død. Det menes, at hun er druknet. Dog søges der fortsat efter hende.

Søndag blev eftersøgningen udvidet til at gælde hytter omkring Lake Piru, hvor skuespillerinden er forsvundet. Det skriver People.

Hytter undersøgt

Onsdag havde Naya Rivera lejet en både på Lake Piru i Los Angeles og var sammen med sin fireårige søn sejlet ud. Knap tre timer efter passerede en anden båd skuespillerindens.

I båden lå skuespillerindens søn og sov alene. Det fik de andre sejlende til at slå alarm.

Lige siden har politiet intenst ledt efter skuespilleren. Søndag blev eftersøgningen udvidet til ikke kun at gælde vandet.

– I dagens eftersøgning efter Naya Rivera skal hytter og omkringliggende udhuse tjekkes, ligesom at kysten langs søen skal undersøges, forklarede politiet i Ventura County, der har ansvar for eftersøgningen.

Fandt intet

Desværre førte den udvidede eftersøgning ikke noget resultat med sig.

Det fortalte politiet søndag aften. Her blev det også uddybet, at eftersøgningen af hytter og udhuse var et forsøg, for intet i deres efterforskning af sagen har indikeret, at skuespillerinden ikke fortsat befinder sig i vandet.

Dog har politiet hele tiden forklaret, at de vil lede efter Naya Rivera frem til tirsdag, der hele tiden har været deres skæringsdato. Det er endnu ikke blevet meldt ud offentligt, hvad der vil ske i sagen efter tirsdag i denne uge.

I løbet af weekenden har Naya Riveras familiemedlemmer heriblandt hendes mor, far, bror og eksmand været til stede ved Lake Piru.

Led ikke efter hende

Ifølge Daily Mail har politiet i Ventura County oplevet en stor interesse for eftersøgningen, og det gælder ikke bare medier.

Flere private har givet udtryk for, at de gerne hjælper med at finde skuespillerinden. Det har politiet dog frarådet.

Faktisk har politiet understreget flere grunde til, hvorfor det er en meget dårlig idé, at private vil lede efter Naya Rivera selv.

Det første er, at søen er lukket for uvedkommende. Det var en beslutning, politiet tog, allerede dagen efter skuespillerinden forsvandt. Derudover understreges det, at der i Los Angeles for tiden er utrolig varmt, samt at terrænnet omkring søen er ufremkommeligt og stejlt.

Politiet slutter af med at påpege, at de leder eftersøgningen, fordi de har mandskab, der er særligt trænet til netop sådan en opgave som denne.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu