ANNONCE

87-årig væk hele natten: Fundet død

29. juli 2020 10:02 | Af: Majken Munk Nielsen, mn@newsbreak.dk

Politiet har endnu ikke fundet den 87-årige, der er forsvundet fra Kolind.

87-årig væk hele natten: Fundet død
Igennem natten har politiet ledt efter den 87-årig, der forsvandt i Kolind uden held. Eftersøgningen fortsættes onsdag. Foto: Øxenholt Foto

Opdatering 29. juli klokken 16.24:

Den 87-årige mand er fundet død.

Læs mere i artiklen her.

Newsbreak.dk har fjernet navn og billeder.

Original:

Tirsdag aften efterlyste Østjyllands Politi en 87-årig mand med et opråb om, at borgere skulle kigge efter ham i udhuse, skure og lignende.

Se et billede af den efterlyste i bunden af artiklen.

Tidligt onsdag morgen har politiet oplyst, at den 87-årige fortsat ikke er fundet.

Det skriver politikredsen på Twitter.

Hele aftenen tirsdag og det meste af natten har Østjyllands Politi ledt efter den 87-årige, der forsvandt i Kolind tirsdag aften.

Det lykkedes dog ikke at finde manden.

Østjyllands Politi oplyser endvidere, at eftersøgningen efter den 87-årige fortsætter onsdag formiddag.

Onsdag morgen har politiet endda udsendt endnu en beskrivelse af den ældre mand. Denne gang med et billede.

Her forklares det, at mandentirsdag gik fra sit hjem i Kolind, og at det ventes, at han skal findes i området omkring Kolind.

Egon er cirka 190 centimeter høj, almindelig af bygning og har kort, hvidt hår.

Han er iført en lys vindjakke, ternet skjorte, lyse bukser og blå sko.

Østjyllands Politi opfordrer borgere i Kolind og de omkringliggende byer til at tjekke deres udhuse, garager eller lignende endnu en gang, da det kan være her, at den 87-årige har taget ophold.

Politiet kan kontaktes på 114, hvis du ser den 87-årige.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu