Coop: Derfor stiger priserne

Til trods for faldende inflation har mange leverandører stadig alt for højre priser på fødevarer, mener Coop

Udgivet Opdateret

Supermarkedsgiganten Coop vil presse leverandører til at sænke priserne på fødevarer hurtigst muligt.

Det skyldes ifølge koncernen, at indkøbspriserne er skyhøje og fortsætter med at stige, til trods for at priserne på råvarer, energi og transport er lavere nu end for et år siden.

Det skriver dagligvarehandlen.dk.

Har brugt mange ressourcer

Ifølge kommerciel direktør i Coop Jeff Salter har koncernen over det seneste år brugt mange ressourcer på at regne prisstigningerne efter, for at undersøge om de var begrundet i reelle omkostningsstigninger.

- Det gør vi fortsat. Og nu skærper vi vores krav til, at priserne skal ned og er klar til at gå meget langt over for dem, der ikke er lydhøre og rimelige.

- Med faldende omkostninger til energi, transport og emballage er det nødvendigt, at det afspejles i lavere indkøbspriser for os, siger han til dagligvarehandlen.dk.

Jeff Salter forklarer, at nogle leverandører har ramt et rimeligt niveau, men at for mange er "langt fra et rimeligt niveau".

Coop Danmark

Coop Danmark A/S er er en detailhandelsvirksomhed i Danmark med en markedsandel på 38 %.

Coop Danmark har sammen med de selvstændige brugsforeninger en årlig omsætning på cirka 50 milliarder kroner, 1200 butikker og 40.000 medarbejdere (2018).

Koncernen ejes af Coop amba, som har 1,8 millioner medlemmer.

Coop Invest A/S er Coop Danmarks investeringsselskab og fungerer som finansiel stødpude. Coop Invest er et A/S, som er ejet 100 % af Coop amba og dermed af alle Coops medlemmer. Selskabets målsætning er at skabe et afkast, der enten kan bruges i de forskellige selskaber eller investeres på ny gennem Coop Invest. Der investerer i Investeringsejendomme, børsnoterede realkreditobligationer, virksomheder med relation til detailhandel, fordelsprogrammer og koncernens mærkesager.

Coop Danmark har siden 2013 drevet bankvirksomhed via Coop Bank. Samtidig ejer Coop Danmark en fjerdedel af indkøbsorganisationen Coop Trading.

Kilde: Wikipedia
Powered by Labrador CMS