Endelig slipper vi for det rod

I fremtiden kan du nøjes med ét opladerkabel

Udgivet Opdateret

Inden længe kan du nøjes med at have et enkelt USB-C-kabel for at kunne lade din mobiltelefon og bærbare computer.

Tirsdag har EU-Parlamentet med et stort flertal vedtaget et forslag om at ensrette ladekablerne for mobilenheder i EU-området fra efteråret 2024. 

Det betyder, at eksempelvis både iPhones og Android-telefoner vil skulle lades op med et USB-C-kabel. 

Det samme er tilfældet for bærbare computere, hvor det dog først træder i kraft i 2026.

Længe undervejs

Høretelefoner, der skal oplades, tablets og lignende produkter skal i fremtiden også kunne lades med USB-C-kabler.

Beslutningen om at lave ét fælles stik, der kan bruges i alle typer af telefoner, har været undervejs i noget tid. 

I juni nåede EU-landene og lovgiverne i EU til enighed om aftalen, som altså er blevet vedtaget tirsdag.

5 tips der får mobilens batteri til at holde længere

  1. Lad ikke batteriet helt op.
  2. Hold mobilen kold.
  3. Oplad ikke trådløst eller med en hurtig-lader. De oplader batteriet og ødelægger det.
  4. Løb tør for strøm én gang om måneden. Det får batteritælleren til at nulstille sig, så den tæller rigtigt.
  5. Opbevar den gamle mobil med mindst 40% strøm i batteriet.

Kilde: TV2.

Apple, der producerer iPhone-telefonerne, bliver med EU's ensretning nødt til at ændre sine ladekabler. Firmaet har ellers altid brugt unikke kabler, der kun kan bruges til iPhone.

Endelig slipper vi for det rod.
Endelig slipper vi for det rod.
Powered by Labrador CMS