Godt nyt for dansk økonomi

Det er svært at finde noget af juble over, når man kigger på udviklingen i inflationen, mener privatøkonom

Udgivet Opdateret

I februar blev inflationen i Danmark opgjort til at være 8,3 procent sammenlignet med samme måned sidste år.

Det er primært aftagende gaspriser, der får inflationen til at falde.

Det viser et EU-harmoniseret forbrugerprisindeks, som Danmarks Statistik har offentliggjort onsdag morgen.

Afdæmpet tempo

Dermed falder inflationen kun i et meget afdæmpet tempo, idet inflationen i januar var 8,4 procent.

Derfor er det også svært at få armene helt i vejret, mener Brian Friis Helmer, der er privatøkonom hos Arbejdernes Landsbank.

- Vi har endnu til gode at se det underliggende prispres aftage, skriver han i en kommentar.

- Den skyhøje inflation har ramt danskernes privatøkonomi hårdt og gjort dagligdagen væsentligt dyrere.

Inflationen er faldende og har været det siden januar.
Inflationen er faldende og har været det siden januar.

INFLATION

I en markedsøkonomi kan priserne på varer og tjenester altid variere.

Nogle priser stiger, andre priser falder.

Der er tale om inflation, hvis der er en generel stigning i priserne, ikke kun på en enkelt vare eller tjeneste.

Det betyder, at man kan købe mindre for 1 euro.

Eller sagt på en anden måde: 1 euro er mindre værd, end den var før prisstigningen.

Kilde: Den Europæiske Centralbank

Powered by Labrador CMS