Ekskone sender kærlig hilsen til prins

19. februar 2019 19:01 | Af: Peter Koch, pk@newsbreak.dk

De har børn sammen, og de er et hold, også efter ægteskabet.

Sarah Ferguson, også kendt som Fergie, virker ikke til at være typen, der bærer nag. Hun har i hvert fald brugt en del af sin tirsdag på at hylde sin eksmand, prins Andrew, der i dag fyldte 59 år gammel.

– Tillykke med fødselsdagen Andrew, skriver Fergie i et Instagram-opslag, hvor man også får et nærbillede af den britiske prins, der står som nummer syv til at overtage den britiske trone.

Andrew og Sarah blev skilt tilbage i 1996, men det afholder altså ikke eksfruen fra at ønske eksmanden et stort tillykke på den særlige dag.

View this post on Instagram

Happy Birthday Andrew 🥳 @hrhthedukeofyork

A post shared by Sarah Ferguson (@sarahferguson15) on

Sarah Ferguson har for nyligt fortalt, hvor tæt hun stadig er på Andrew, trods skilsmissen for over 20 år siden.

– Vi er et hold. Han er en fantastisk far, sagde Sarah Ferguson om fødselaren, i et interview medHello Magazine, tidligere i februar.

Krigsveteran

Prins Andrew er dronning Elizabeths anden søn. Han har tre søskende; prins Charles og prins Edward samt prinsesse Royal.

Hans storebroder, prins Charles, er unægteligt mere kendt af folket, da han til syvende og sidst er arving til den britiske trone. Det har dog ikke afholdt Andrew fra at skabe sig sin helt egen karriere, der blandt andet tæller 22 år som soldat for den engelske hær.

Han er blandt andet veteran fra Falklands Krigen, hvor han arbejdede som helikopterpilot. Det var angiveligt ikke noget, man var tilhængere af i den britiske hær, ved udsigten til historien om en prins af det britiske kongehus, der var død i åben kamp. Forsøget på at få Andrew forflyttet fra aktiv tjeneste og bag et trygt skrivebord blev dog forpurret … af hans mor, der krævede, at sønnike fik lov til at udføre sit arbejde.

Prinsen har selv, ifølge Mercopress, fortalt om sine oplevelser under krigen, og blandt andet fortalt, at han ikke tænkte særligt over, hvor farligt det var at være soldat i en krig.

– Af en eller anden grund tror du ikke, der kan ske dig noget, når du er i krig. Du får bare det bedste ud af det, sagde han blandt andet.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu