ANNONCE

Ekspert: Drop dem – virker ikke

6. januar 2021 11:32 | Af: Nicklas Skyum Clausen, nc@newsbreak.dk og Ritzau Info

Det er tid til at evaluere vores coronastrategi. Her skal der fokus på brugen af visir, mener professor.

Ekspert: Drop dem - virker ikke
Flere steder i Danmark, som i supermarkeder og offentlig transport, er det et krav at bære mundbind eller visir. (Arkivfoto.) Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix

Med de seneste restriktioner er det svært at se, hvad mere der kan gøres, uden at det bliver et udgangsforbud.

Derfor er det nu vigtigt at se på, om alt det, vi gør i coronastrategien, bliver gjort på den rigtige måde.

Det siger Hans Jørn Kolmos, professor i klinisk mikrobiologi på Syddansk Universitet.

Han peger som et konkret eksempel på brugen af ansigtsvisir.

– Det har ikke været et alternativ til mundbind på noget tidspunkt, og det er det blevet i det offentlige rum.

– Er der en, der er smittet, som bærer et visir, så er det ikke lige så effektivt som at bære et mundbind, der sidder tæt til, siger Hans Jørn Kolmos.

Går kun hvis mundbind ikke er et alternativ

Han forklarer, at visir er blevet brugt i sundhedsvæsenet som et supplement til mundbind for at beskytte øjnene.

Sundhedsstyrelsen anser ikke visir som et alternativ til mundbind i deres anbefalinger.

– Et visir slutter ikke lige så tæt om dit ansigt som et mundbind, og kvaliteten kan variere, hvilket kan påvirke, hvordan det beskytter dig og andre. Derfor anbefales visir kun i udvalgte situationer, hvis du ikke kan anvende mundbind, lyder det fra Sundhedsstyrelsen.

Det kan være personer med visse lidelser eller andre tilstande som gør, at et mundbind ikke kan slutte tæt om ansigtet. Et visir kan også anvendes i situationer, hvor det er vigtigt at vise sit ansigt.

Fakta

FAKTA: Brug af visir

Under coronapandemien er værnemidler blevet et hverdagselement.

Hvor mundbind er den hyppigste form for ansigtsbeskyttelse, benyttes et visir også. Men hvor godt et visir beskytter i forhold til et mundbind, står ikke helt klart.

Her er en række nedslag i, hvad forskellige myndigheder, sundhedsorganisationer og forskere i Danmark og udlandet skriver om brugen af visir.

* Sundhedsstyrelsen i Danmark, december 2020:

– Et visir slutter ikke lige så tæt om dit ansigt som et mundbind, og kvaliteten kan variere, hvilket kan påvirke, hvordan det beskytter dig og andre. Derfor anbefales visir kun i udvalgte situationer, hvis du ikke kan anvende mundbind.

– Det kan være personer med visse lidelser eller andre tilstande som gør, at et mundbind ikke kan slutte tæt om ansigtet. Et visir kan også anvendes i situationer, hvor det er vigtigt at vise sit ansigt.

* Verdenssundhedsorganisationen WHO, december 2020:

– I øjeblikket vurderes visir til kun at give beskyttelse af øjnene og skal ikke ses som et tilsvarende alternativ til mundbind.

– I situationer, hvor personer har problemer ved at bruge mundbind, kan visir ses som et alternativ, men med det forbehold at de giver dårligere beskyttelse mod overførelse af dråber.

* CDC (USA’s pendant til Statens Serum Institut), december 2020:

– CDC anbefaler ikke brug af visir som alternativ til mundbind.

– Visir har store huller under og omkring ansigtet, hvor dråber kan komme ud og ramme andre. På nuværende tidspunkt ved vi ikke, hvor meget et visir beskytter andre omkring dig.

CDC anerkender dog også, at der er situationer, hvor visir kan bruges. Det gælder for eksempel, når man kommunikerer med en døv eller hørehæmmet, der har brug for at mundaflæse.

* Studie fra forskere fra Florida Atlantic University offentliggjort i det amerikanske videnskabelige tidsskrift “Physics of Fluids”, september 2020.

– Vores observationer antyder, at for at minimere smittespredning af coronavirus, er det fordelagtigt at benytte mundbind i stedet for visir.

Kilder: Sundhedsstyrelsen, CDC, WHO og Livescience.

– Fuldstændig udokumenteret

Det er særligt de små visirer, der kun dækker munden og nederste del af ansigtet, som Hans Jørn Kolmos er bekymret over.

– Jeg mener, det er fuldstændig udokumenteret, om de virker. Så de kan risikere at gøre mere skade end gavn. Så vi har noget der, som vi skal se på.

Ud over visir peger Hans Jørn Kolmos på en bedre smitteopsporing som et område, hvor vi også kan forbedre os.

– Der har vi været bagefter, og det har stået lidt på standby i perioder, fordi man af forskellige grunde ikke har haft ressourcer til det. Det skal der rettes op på, siger han.

Fakta

Her er de nye restriktioner

Statsminister Mette Frederiksen (S) har tirsdag meddelt på et pressemøde, at det bliver nødvendigt at indføre skærpede restriktioner på grund af situationen med coronavirus.

Det sker som følge af den seneste tids spredning af en ny og meget smitsom virusvariant, som bliver kaldt B117, der har ført til omfattende nedlukning i Storbritannien.

Mutationen er kommet til Danmark, og man vil forsøge at undgå spredning af virus ved at skærpe restriktionerne.

Nogle områder bliver ikke berørt, blandt andet holder daginstitutionerne fortsat åbent.

Senere kan det komme på tale at skærpe rejserestriktionerne, meddeler regeringen.

Her er de nye tiltag:

* Forsamlingsloftet bliver fra onsdag sænket fra 10 til 5 personer. Det gælder foreløbig til og med 17. januar.

Regeringen opfordrer befolkningen til ikke at se andre uden for husstanden i det omfang, det er muligt.

Befolkningen opfordres til ikke at samles flere end fem personer i private hjem, medmindre der bor flere personer i husstanden i forvejen.

Ifølge Danmarks Idrætsforbund (DIF) vil det sænkede forsamlingsloft betyde, at der fraset enkelte undtagelser reelt bliver lukket ned for foreningsidrætten i Danmark i den kommende tid.

Den professionelle idræt er fortsat undtaget forsamlingsloftet, men reglen om 500 siddende tilskuere ved for eksempel fodboldkampe udgår, meddeler DIF.

* Afstandskravet bliver hævet fra en meter til to meter.

Danskerne skal igen vænne sig til at holde to meters afstand til hinanden, som det også skete i en periode sidste år.

Det gælder både, når man handler ind i supermarkedet, og når man passerer hinanden på gaden i det offentlige rum.

* Risikoniveauet i de danske myndigheders varslingsberedskab bliver hævet fra niveau 4 til 5 som følge af udviklingen.

Risikoniveau 5 afspejler, at der er en udbredt samfundssmitte, og at sundhedsvæsenet er presset. Ligeledes er der en risiko for, at behandlingskapaciteten på sygehusene overstiges.

Kilde: Regeringen/DIF/Ritzau

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu