ANNONCE

Eksplosionsfare: Autoværksted i flammer

2. februar 2020 10:54 | Af: Jon Tolstrup Jensen, jj@newsbreak.dk

Brandvæsenet kæmpede mod flammerne i timevis.

Natten igennem har 24 brandfolk kæmpet mod flammerne i et autoværksted i Vejle. Meldingen kom klokken 01.49.

Artiklen fortsætter under videoen.

Det bekræfter indsatsleder Erik Eg hos Trekant Brand til Newsbreak.dk.

– Da vi kommer derud er ilden lige gået gennem taget i den ene ende af bygningen, forklarer Erik Eg, der forklarer, at Trekantbrand hurtigt må fokusere indsatsen.

– Der er eksplosionsfare, så det får vi sikret først, lyder det fra indsatslederen, der forklarer, at der var trykflasker i bygningen.

I alt havde brandvæsenet tre tankvogne, tre sprøjtevogne og en lift i aktion.

– Da de næste sprøjter kommer, så går det igang med at begrænse branden af bygningen, forklarer indsatslederen.

Det er lykkedes Trekantbrand at begrænse skaderne til den ene halvdel af bygningen. Brandvæsenet fik slukket branden klokken 06.30.

– Vi får sikret halvdelen af hallen. Så det er super godt, siger indsatslederen til Newsbreak.dk.

Nu er bygningen igang med at blive sikret.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu