12-årige Emilia forsvundet: Nu er hun hjemme igen

14. juni 2018 06:41 | Af: Jørgen Rosengren, jr@newsbreak.dk

12-årige Emilia fra Silkeborg er dukket op igen.

12-årige Emilia fra Silkeborg, der blev meldt forsvundet i onsdag, er nu dukket op – og heldigvis i god behold.

Onsdag skulle den 12-årige være dukket op i sin SFO, det gjorde hun aldrig. Siden fik familien iværksat en eftersøgning.

Senere blev pigen set i Tranbjerg ved Aarhus cirka klokken 20.25.

Hvorfor Emilia løb væk, er endnu uvis, men det kan have noget at gøre med en tidligere episode.

– Der har været noget stenkast, hvor hun ramte en bil, så det er måske det, der har udløst, at hun er blevet ked af det og er løbet væk. Vi har forventet hele eftermiddagen, at hun ville dukke op, når hun lige har sundet sig, sagde Carsten Henriksen, vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi til bt.dk.

Emilia fra Silkeborg efterlyst på Facebook

Emilias familie har sendt en efterlysning ud på Facebook, hvor man har bedt om hjælp til en eftersøgning.

– Jeg er naturligvis meget bekymret, sagde Lisette Jørgensen, Emilias mor, til mja.dk.

Fundet igen

Natten til torsdag kunne Midt- og Vestjyllands politi så udsende tweetet med det længe ventede: Emilia er fundet i god behold af en borger syd for Tranbjerg.

Også Emilias mor takker – på sin Facebook-profil – alle, der har kigget efter datteren.

“Emilia er fundet !!!!!!!!! Tak for hjælpen til alle der har hjulpet jeg er dybt taknemmelig”, skriver hun.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu