ANNONCE

En af Danmarks værste massemordere rykker ind på Borgen

25. juni 2020 04:50 | Af: Ritzau Fokus

Flere har sået tvivl om sag mod drabsdømte og udviklingshæmmede Erik Solbakke. Justitsminister skal i samråd.

Erik Solbakke Hansen tilstod i 1980’erne alt og blev dømt som en af Danmarks værste massemordere, men spørgsmålet, om han i virkeligheden var uskyldig, nager stadig.

Og nu rykker spørgsmålet ind på Christiansborg, da justitsminister Nick Hækkerup (S) torsdag skal i samråd om den gamle sag, hvor hovedpersonen er gået bort.

Søsteren til den drabsdømte Erik Solbakke Hansen har tidligere bedt Den Særlige Klageret tage stilling til, om hans sag skal gå om.

Den del kommer justitsministeren dog ikke til at svare på. Det fremgår af et folketingssvar forud for samrådet.

– Af principielle grunde er jeg meget tilbageholdende med at udtale mig om konkrete sager, der er under behandling ved domstolene, skriver Nick Hækkerup.

Solbakke blev i 1989 dømt for drabet på en 15-årig pige på Fanø og en brand på Hotel Hafnia i København i 1973, hvor 35 døde.

Han er også dømt for en række ildspåsættelser med to dødsofre.

Søster vil have sag genoptaget

Solbakke, som var mentalt udviklingshæmmet, døde i 1997 som 49-årig på en sikret institution.

Men nu har forsvarsadvokat Mette Grith Stage på vegne af Solbakkes søster, der ikke ønsker at stå frem med navn, anmodet om at få sagerne genoptaget.

Både en TV2-dokumentar og bogen “Den dømte mand: Mysteriet om Erik Solbakke og Danmarkshistoriens største drabssag” har for nylig sået tvivl om beviserne i sagen.

Ifølge TV2 hvilede dommen kun på Solbakkes egen tilståelse, og den kan der sås tvivl om, mener flere eksperter.

Det er krimiforfatter til bogen Peer Kaae enig i. Han tror, at motivet ligger i, at afhøringerne var første gang, at nogen for alvor lyttede til den mentalt udviklingshæmmede.

Han havde en meget dårlig barndom, hvor han blev banket og låst inde på sit værelse. Derfor ønskede han at straffe dem.

– Jeg tror en del af motivet ligger i, at han bliver lyttet til. Den anden del er, at han ser, at han kan straffe sine forældre. Det er derfor, han ændrer sit navn efter dommen, hvor han tager afstand fra forældrene. Jeg tror, det er et dobbeltmotiv, siger han.

Han peger i sin bog på basale efterforskningsfejl, ledende spørgsmål under afhøringerne, og at centralt bevismateriale er forsvundet.

Den Særlige Klageret behandler blandt andet anmodninger om genoptagelse af straffesager. Det sker forholdsvist sjældent.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu