ANNONCE

En af fire dræbte i ulykke

17. november 2020 22:15 | Af: Jonathan Lykke Lilmoës, jl@newsbreak.dk

En cubansk fodboldspiller var netop vendt hjem - blev mandag dræbt i ulykke.

En af fire dræbte i ulykke
Dayron Blanco (th.) er blevet dræbt på stedet i en trafikulykke. Her ses han i 2012 i en kamp for Cuba mod El Salvador. Foto: Scanpix

Fire personer blev mandag dræbt i en voldsom trafikulykke på den cubanske motorvej, skriver flere medier. Blandt de dræbte var en af spillerne på fodboldlandsholdet.

Det skriver den lokale sportsjournalist Dubler Vázquez Colomé på Facebook. “Cubansk fodbold sørger over den hårde nyhed om Tunero-spilleren Dayron Blanco, der mistede livet i en trafikulykke”, skriver han og roser den 28-årige fodboldspiller.

“Dayron var en af landets mest talentfulde fodboldspillere og havde været internationalt med landsholdet. Efter nogen tid uden for Cuba var han vendt tilbage til Las Tunas og var allerede i gang med at repræsentere sit hjemland i næste sæson”, lyder det.

Afslutningsvis ydes der kondolence til Dayrons familie og venner.

Ifølge En24 News skete ulykken på motorvejen med retning mod Havana. Pludselig smadrede bilen med fem personer i direkte ind i en bro nær byen Cartagena.

To passagerer og føreren blev dræbt på stedet. En kvinde døde på vej til hospitalet, mens en femte person – også kvinde – fortsat er indlagt i kritisk tilstand.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu