ANNONCE

En af sin tids helt store stjerner er død

23. marts 2021 22:55 | Af: Keld Stampe, ks@newsbreak.dk

En af basketball sportens allerstørste legender gennem tiderne er gået bort 86 år gammel

En af sin tids helt store stjerner er død
Den amerikanske basketball legende Elgin Baylor er død. Han blev 86 år gammel. Foto: Scanpix/Frederic J. BROWN / AFP

En af det allerstørste basketball-stjerner gennem tiderne, Elgin Baylor, er gået bort. Han døde mandag den 22. marts af naturlige årsager. Han blev 86 år gammel.

Det skriver blandt andet TMZ.

Elgin Baylor spillede i hele sin 14 år lange karriere som professionel for Los Angeles Lakers og blev 11 gange udpeget som NBA All-Star.

Hædret med statue

I 1977 blev han optaget i the Naismith Hall of Fame og siden 1983 har hans trøjenummer 22 været ‘helligt’ og er ikke blevet benyttet af klubben.

I 2018 blev der rejst en statue af ham foran det gigantiske indendørs sportscenter Staples Center i Los Angeles.

Elgin Taylor var i øvrigt den første til at passere magiske 70 point i en og samme kamp. Det skete den 11. december 1960 og gik ud over New York Knicks.

Træner og manager

Efter sin aktive karriere som spiller gik Elgin Taylor ind i trænergerningen.

Fra 1974-1979 stod han i spidsen for New Orleans Jazz og senere fungerede han gennem en årrække som manager for Los Angeles Clippers.

Elgin Taylor efterlader sig sin hustru Elaine.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu