ANNONCE

En del sigtelser efter ny hemmelig kontrol

30. november 2020 16:05 | Af: Jonathan Lykke Lilmoës, jl@newsbreak.dk

På den københavnske vestegn patruljerer politiet stadig i civil i S-tog.

En del sigtelser efter ny hemmelig kontrol
Civilpatruljer har nogle andre muligheder end uniformerede betjente. Foto: Københavns Vestegns Politi

Idéen med en civil kontrol er, at det bliver lettere at tage lovbrydere på fersk gerning. Det lykkedes en del gange onsdag aften, da ansatte ved Københavns Vestegns Politi var på S-togkontrol i civil påklædning.

I en pressemeddelelse skriver politikredsen, at indsatsen primært foregik i linje B mellem Høje-Taastrup og Hvidovre, i linje A mellem Ishøj og Åmarken og på stationerne og stationsområderne i Høje-Taastrup, Albertslund og Ishøj.

– Vi patruljerer mest synligt i uniform i tog og på stationer men civile patruljer er med til at give os et billede af, hvad der foregår, uden politiets tilstedeværelse er spottet på afstand, siger vicepolitiinspektør Søren Enemark.

Det bliver heller ikke den sidste aktion, hvis man skal tro Enemark. Noget tyder også på, at der er god grund til mere.

Onsdag lykkedes det at visitere en række mistænkelige personer, og der blev rejst sigtelser mod otte for at være i besiddelse af cannabis, og to andre fik bøder for en opførsel, som forstyrrede den offentlige orden.

“Dertil måtte betjentene hjælpe revisorerne med at få identiteten klarlagt på en stribe passagerer, som ikke ville medvirke til billetkontrol. Ifølge DSB fik omkring 60 passagerer en kontrolafgift med hjem af revisorerne for at rejse uden billet, og 17 blev bedt bruge mundbind, fordi de uden helbredsgrund ikke havde et på”, skriver politiet.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu