ANNONCE

En dræbt efter voldsom trafikulykke

25. maj 2017 15:16 | Af: Peter Koch, pk@newsbreak.dk

En bilinspektør skal nu finde ud af, hvad der skete i forbindelse med ulykken.

Ulykken kostede en person livet. Video: Local Eyes.

En person er torsdag blevet dræbt i en trafikulykke nord for Gabøl ved Vojens. Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse. Newsbreak.dk har tidligere været i kontakt med politiet om episoden, men her blevet det oplyst, at man ikke havde flere oplysninger end de, der er at finde i pressemeddelelsen.

Se mere video hos Local Eyes.

Det, der er blevet oplyst om ulykken er, at to personbiler kørte frontalt sammen torsdag formiddag. Tre personer var fastklemt efter ulykken, en af disse var alvorligt kvæstet. En læge erklærede efterfølgende vedkommende død på skadesstedet.

Den anden af de tre blev kørt til observation på Aabenraa Sygehus, mens den tredje fastklemte person var uskadt efter ulykken.

Pårørende til den døde person er blevet underrettet om hændelsen, og en bilinspektør er blevet kaldt ud for at finde ud af, hvad der ledte op til ulykken.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu