ANNONCE

Dødsulykke: Helikopter styrter i flod

4. august 2020 09:43 | Af: Jonathan Lykke Lilmoës, jl@newsbreak.dk

En helikopter styrtede i Tennessee River mandag aften lokal tid.

Dødsulykke: Helikopter styrter i flod
Stor indsats på Tennessee River, hvor en helikopter styrtede i vandet mandag aften lokal tid. Foto: Knox County Police Department/Facebook

Tre personer fik reddet sig ud i live og var i så god behold, de frasagde sig redningshjælp. For en fjerde person blev et helikopterstyrt dog fatalt. Det skriver den amerikanske avis Knoxville News Sentinel på sin hjemmeside.

En helikopter styrtede mandag aften lokal tid pludselig ned i floden Tennessee River, der løber gennem den amerikanske by Knoxville i Tennessee. Det er endnu uvist, hvorfor helikopteren styrtede ned, oplyser Knox County politi.

Politiet skrev selv på sin Facebook-side, at adskillige redningsfartøjer var sendt til ulykkesstedet. Her bad politiet også nysgerrige sjæle om at blive væk fra stedet.

I en presse-briefing forklarer D.J. Corcoran, der er talsmand for det lokale beredskab, at det endnu ikke er klarlagt, hvilken relation de fire personer har. Desuden siger han også, at det var en båd på floden, der ilede til ulykkesstedet for at hjælpe, der fik de tre uskadte reddet op af vandet.

En beboer i området fortæller til Knox News, at han så ulykken, og helikopterens rotorblade nærmest eksploderede, da den ramte vandet.

– Hundredevis af smådele flød i vandet, siger han.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu