ANNONCE

Én dronning – seks statministre

16. april 2020 16:02 | Af: Jonathan Lykke Lilmoës, jl@newsbreak.dk og Ritzau Info

Majestæten har været regent med seks forskellige statsministre. Her fortæller de hver især om fødselaren.

Dronningen har arbejdet sammen med seks statsministre siden 80’erne. I et interview fortæller de om deres forhold til dronningen, og de har hver især valgt et foto fra en dag, som de husker som noget særligt.

POUL SCHLÜTER:

1982-1993

Dåsetale er hendes ord

– Jeg kan godt lide billedet, fordi jeg husker dagen som glædelig. Man kan se det på de mange smil. Kronprins Frederik fyldte 18 år og skulle i den anledning optages i Statsrådet. Han blev modtaget i statsrådssalen på Christiansborg af dronningen og mig. Fordi han er kronprins og skal være Danmarks konge, var stemningen højtidelig. Men også afslappet, for sådan er vi danskere, inklusive dronningen.

Som statsminister i godt ti år er Poul Schlüter den regeringsleder, der har haft flest officielle møder med dronningen. Med årene kom de tæt på hinanden, særligt gennem de ugentlige orienteringsmøder på Amalienborg, hvor først statsministeren og siden udenrigsministeren mødes med dronningen.

– De uger, hvor dronningen og jeg begge var i landet, mødtes vi om onsdagen klokken 10 i dronningens arbejdsværelse. Jeg har regnet mig frem til, at det nok er sket i omegnen af 200 gange, så lærer man hinanden godt at kende.

– Jeg fortalte hende, hvad regeringen var optaget af lige nu, og om, hvad der skulle ske de kommende uger. Hun var altid velforberedt og havde tænkt over, hvad hun ville tale om. Vi kunne tale frit, for der bliver ikke taget referat. Det var en fortrolig samtale mellem hende og mig.

Hvad husker du især?

– Hendes begavelse og store viden. Både om nutidige og historiske forhold. Der er ingen, der som hende kan fortælle danmarkshistorien. Det har vi senest oplevet i tv-programmet om hendes far (Frederik IX på DR, red.)

– Men hun kan også meget andet – brodere og male, og det er den alsidighed, der gør hende til en personlighed. Tænk bare på hendes måde at tale på – det er et rent og klart dansk – det lyder som i gamle dage.

Du har sagt, at hun er lidt af en sprogkunstner. Hvordan?

– Engang hvor vi talte om de taler, vi hver især holdt, så sagde hun pludselig: “Ja, statsminister, Deres tale er jo en dåsetale”. Med det mente hun, at min nytårstale, modsat hendes, var forudindspillet. Når den blev transmitteret på tv, sad jeg jo til taffel på Amalienborg. Dåsetale var et ord, hun skabte.

POUL NYRUP RASMUSSEN:

1993-2001

Hendes kropssprog siger det hele

– Billedet er taget på Fredensborg Slot under Bill Clintons besøg i 1997. Præsidenten lytter til dronningen, der fortæller om slottet og udsmykningen i loftet. Jeg sidder jo ved siden af og kan ikke undgå at høre, hvordan samtalen skrider frem og kommer til at handle om internationale forhold. Billedet er interessant, fordi det viser verdens mest magtfulde mand i samtale med dronningen, som jo ingen politisk indflydelse har. Til gengæld har hun som monark en naturlig autoritet, som jeg kunne mærke, at han var imponeret af.

Du blev statsminister i 1993. Hvordan husker du jeres første møde?

– Det var noget overraskende. Jeg havde ventet, at vi skulle begynde med lidt smalltalk, sådan som man ofte gør for at nærme sig hinanden. Men dronningen brugte ikke mange ord, før hun gav udtryk for, at nu ville hun gerne videre til det centrale. Det kom til at præge de mange samtaler, vi senere fik. Det var store emner, som krigene på Balkan og indsættelsen af Nelson Mandela i Sydafrika, hun var optaget af.

Det siges, at man skal være forberedt inden et møde med dronningen?

– Ja, du kan godt slippe af sted med at være lidt rund i dine formuleringer, men når du så siger farvel, så kan du fornemme, at det alligevel ikke har været helt godt. Dronningen siger jo ikke, hvis hun er utilfreds, men du kan aflæse det på hendes kropssprog. Det skete for mig en enkelt gang, hvor jeg var meget travlt optaget af nogle store beslutninger.

Hvad har hun især formået i de år, hun har været regent?

– At være nationens samlende figur. Den opgave har hun løst til topkarakter. Det er godt gået, for det er ikke en selvfølge at kunne bevare så høj en grad af popularitet og respekt i så mange år.

Er det rigtigt, at du engang kom til at træde på hendes slæb under en dans?

– Faktisk skete det to gange for mig. Den ene gang til en fest i kongehuset, den anden gik hun foran mig – det må have været ved en officiel begivenhed. Jeg tror, hun sagde noget i retning af “Det ville være nyttigt, hvis De trådte ned fra mit slæb”. Hun tog det med et smil.

ANDERS FOGH RASMUSSEN:

2001-2009

Hun kan være lidt af en drillepind

– Fotoet er fra 2005, hvor vi fejrer 60-året for befrielsen. Det var en glædelig begivenhed, men der er også en alvor, fordi vi er i Mindelunden med gravene over de faldne frihedskæmpere.

– Jeg har valgt det, fordi Anden Verdenskrig ofte var et samtaleemne, når jeg mødtes med dronningen. Hun var kun et barn dengang, men befrielsen kan hun svagt erindre.

– I min tale den aften sagde jeg tak til frihedskæmperne for at have reddet Danmarks ære, og så gjorde jeg op med samarbejdspolitikken. Det er altid en diskussion, om man skal give undskyldninger for det, der skete i fortiden. Dronningen vidste på forhånd, at jeg ville gøre det.

Hvad er dronningens største styrke?

– Det er den kloge og tænksomme måde, hun udøver sit hverv på. Hun evner at sige noget indholdsrigt og meningsfyldt uden at komme til at genere nogen politisk. Det er virkelig en kunst at kunne det. For nylig oplevede vi det, da hun holdt tale på tv om corona, hvor hun på en meget elegant måde fik givet en formaning til alle.

– Eller som da hun før jul gav et interview til en svensk avis, hvor hun sagde noget om klima. Hun går til grænsen uden at overskride den.

Hvor godt lærte du hende at kende?

– Dronningen skal jo være forsigtig, når det gælder hendes personlige opfattelse af tingene. Men jeg oplevede, at hun lukkede mere og mere op for posen gennem de otte år, hvor jeg var statsminister. Selv om hun ikke på noget tidspunkt gik for langt, så fik jeg efterhånden et indtryk af hendes meninger. Jeg tror, jeg kender dem bedre, end mange andre.

Har du et godt råd til den, der skal møde dronningen for første gang?

– Vær forberedt, for hun kan finde på at slå ned på en enkelt ting, som hun gerne vil have svar på. På den måde er hun lidt af en drillepind. Det mærkede jeg på mit første statsråd som ung skatteminister, hvor jeg skulle forelægge et lovforslag, der handlede om passiv forædling i tøjbranchen. Dronningen syntes, at passiv og forædling var to modsatrettede ting, og det havde hun jo helt ret i.

HELLE THORNING-SCHMIDT:

2011-2015

Det var sjovt og hyggeligt sagt

– Der var ingen tvivl om, at 100-året for danske kvinders stemmeret var betydningsfuldt for dronningen. Ved et af de møder, vi holdt forud for fejringen, fortalte hun, hvordan kvinderne dengang i 1915 gik i optog til Amalienborg for at takke hendes bedstefar (Christian X). På en sjov måde fik hun sagt, at hun ikke var helt sikker på, at han syntes, at det var så fantastisk.

Du var Danmarks første kvindelige statsminister. Hvilken betydning havde det for jeres samarbejde?

– Jeg tror, at hun var glad for, at hun fik lov til at opleve, at Danmark fik en kvindelig statsminister. Det skabte nok en form for bånd, for eksempel kunne jeg mærke, at hun satte pris på de taler, jeg holdt for hende, da hun havde regentjubilæum, og da hun fyldte 75 år. I en af dem talte jeg om den betydning, hun har haft for danske kvinder. Hvordan hun har inspireret mange, særligt i 1970’erne og 80’erne, til at gribe nogle muligheder. Det er der måske ikke så mange før mig, der har sagt til hende.

Er der et møde, du især husker?

– Ja, et af de første, da jeg var blevet statsminister. Det var umiddelbart efter et statsråd med hele regeringen om bordet. Både dronningen og kronprinsen var til stede, og så sagde hun: “Sænk skuldrene, det her er et rum, hvor man kan slappe af og sige, hvad man vil. Der er ikke noget, der kommer uden for de her fire vægge”. Det syntes vi alle, var sjovt og hyggeligt sagt.

Der er bred opbakning til monarkiet i den danske befolkning. Du bor i øjeblikket i Storbritannien, hvor mange ser kritisk på kongehuset. Hvad er forskellen?

– Dronning Elizabeth har begået mange fejl, blandt andet over for prinsesse Diana. Modsat vores dronning, som aldrig har sat en fod forkert. Selv en skilsmisse (Alexandra og Joachim, red.) formåede hun at håndtere på en fin måde.

– Jeg er sikker på, at dronningen syntes, det var svært, men hun greb det rigtigt an. Siden er Alexandra og Joachim jo blevet en slags rollemodeller for den “gode” skilsmisse.

LARS LØKKE RASMUSSEN:

2009-2011 – 2015-2019

Fra det reserverede til det mere fortrolige

– Der stod en stærk blæst lige i hovederne på os, og det var ekstremt koldt den dag foran parlamentet i Reykjavik. Det var en timelang forestilling, og jeg nåede at tænke, om man kan byde det til en kvinde i den alder. Men det kan man åbenbart, for dronningen tog det i stiv arm.

– Jeg har valgt billedet, fordi det siger meget om hendes måde at være på – hendes udholdenhed. Men det vidner også om det renommé, hun har ude i verden. Vi fejrede 100-året for Islands selvstændighed, men selv om de dengang sagde farvel og tak til Danmark, så sætter islændingene stadig vores kongehus højt.

Du var statsminister, da prins Henrik blev syg. Hvordan kom det til at præge jeres samtaler?

– I den periode opbyggede vi en fortrolighed, som jeg værner om i dag. Men jeg kan godt sige, at dronningen var meget lettet, efter at hun i sin nytårstale (i 2017, red.) havde sagt, at prinsen ville gå på pension. Dagen efter var der nytårskur på Amalienborg, og der var lettelsen tydelig. Både hos hende og prinsen. Nu var budskabet kommunikeret ud, og det var blevet godt modtaget i befolkningen.

Du har været statsminister i to perioder. Hvordan udviklede jeres samtaler sig over årene?

– Fra det mere reserverede til en større grad af fortrolighed. Jeg har klart indtryk af, hvor hun står. Ikke partipolitisk, for det er jo ikke politik som i politik, man taler om. Men grundholdningerne kender jeg.

– Jeg synes også, at jeg med tiden fik en bedre og bedre fornemmelse for, hvad man kan tale med dronningen om. Men det siger måske mere om mig end om dronningen, at jeg tænker sådan. Hun har jo set statsministre komme og gå og har sikkert haft den oplevelse mange gange.

Du har engang rost dronningen for at være menneskelig uden at være almindelig. Kan det blive sværere for kronprinsparret at mestre det, når det engang bliver deres tur?

– Der er ingen tvivl om, at det er noget andet at være royal i dag end tidligere, fordi vi alle kommer tættere på, blandt andet via sociale medier. Men jeg er helt tryg ved, at kronprinsparret i deres stærke makkerskab kan holde den balance.

METTE FREDERIKSEN:

2019-

Hun behøver kun at sige et par enkelte ord

– Det var noget særligt at møde dronningen i Det Kongelige Teater til fejringen af 100-året for Genforeningen tilbage i januar, fordi hun på mange måder både repræsenterer fortiden og nutiden.

– Det gælder for mange danskere, mig selv inklusive, at vi faktisk ikke har haft andre regenter end dronningen. Hun er en meget væsentlig del af den moderne danmarkshistorie og binder på den måde det hele sammen.

Siden Det Kongelige Teater er Danmark blevet ramt af coronapandemien. Hvad har det betydet for dit og dronningens samarbejde?

– Der sker noget særligt i vores relation, når man skal få Danmark igennem den største krise siden Anden Verdenskrig. Det bliver en anden måde at tale sammen på. En anden fortrolighed, intensitet og alvor.

17. marts oplyste Mette Frederiksen på et pressemøde, at regeringen ville indføre et forbud mod forsamlinger på flere end ti personer. Umiddelbart efter holdt dronningen tale, og den har ifølge statsministeren haft stor betydning for, at befolkningen bakker op om de beslutninger, der er taget.

– Jeg stod og så med, ligesom mere end tre millioner danskere gjorde den aften. Man var slet ikke i tvivl om, at dronningen mente det med krop og sjæl.

– Hendes autoritet efter fire årtier som regent er så stor, at hun kun behøver at sige et par enkelte ord, så ved vi godt, at det er sådan, vi skal gøre tingene. Det har stor betydning for, at vi kan komme igennem det her med det nationale sammenhold i behold.

Hvad er dit indtryk af dronningen i sådan en krisesituation?

– Jeg oplever en dronning, som er fuldstændigt tilstedeværende i krisehåndteringen. Ofte fremhæves dronningens dybe viden om rigsfællesskabet og vores historie. Men jeg oplever en dronning, som er lige så belæst og reflekteret i forhold til det dagsaktuelle.

– Med en fuldstændig detaljeret viden om udviklingen af corona og perspektiverne ikke bare i Danmark, men også i andre lande. Der er ikke tid til at tøve i denne tid. At opleve en dronning, der heller ikke tøver, er en meget, meget stor styrke for os som folk.

Fakta

Regenter med et langt liv på tronen

Så længe dronning Margrethe er ved godt helbred, er der ingen udsigt til, at hun overlader tronen til kronprins Frederik.

Heller ikke selv om hun er langt oppe i årene.

Det fortalte hun sidste år i et interview med den svenske avis Expressen.

– Min holdning er at sidde hele livet. Missionen er for livet, sagde dronningen til avisen og lod forstå, at det – for hende – kun kan komme på tale at abdicere, hvis hun bliver alvorligt syg.

Dronningen fylder 80 år torsdag og er med sin alder og næsten fem årtier bag sig som dronning en særdeles garvet regent.

Læs her om nogle af verdens længst regerende statsoverhoveder:

* Dronning Margrethe er en af de længst siddende nulevende monarker i verden. Hun har været Danmarks regent siden 14. januar 1972 – altså i 48 år.

Der er kun én dansk regent, der har siddet længere end hende: kong Christian IV Han var konge i næsten 60 år fra 1588 til 1648.

* Storbritanniens dronning Elizabeth har dog siddet på tronen endnu længere – nemlig i næsten 67 år. Hun blev kronet 2. juni 1953.

Dronning Elizabeth er den længst siddende britiske monark i historien. Også blandt verdens nuværende monarker er hun den længst regerende.

* En række europæiske kongehuse har inden for de sidste ti år skiftet ud i toppen, hvorfor der ikke er mange regenter med en anciennitet, der kommer i nærheden af den danske endsige den britiske dronning.

* Dog har Sveriges kong Carl Gustaf været konge i 46 år. Han blev kronet i september 1973 – året efter dronning Margrethe.

* I Norge har kong Harald været regent i 29 år siden 1991.

* Langt væk fra de europæiske kongefamilier finder man kong Mswati i Swaziland, der har været konge i 34 år. Jordans kong Abdullah og Marokkos kong Mohammed har begge haft tronen i foreløbig 21 år.

* Blandt de regenter, der har siddet på tronen i mange år, men som er abdiceret eller afgået ved døden, er Thailands kong Bhumibol.

Da han døde i 2016 som 88-årig, havde han været Thailands konge i 70 år.

Kilde: Ritzau.

ANNONCE

x
Del din kommentar
Forsiden lige nu