Én på skadestuen efter uheld i kryds

9. oktober 2019 16:22 | Af: Jonathan Lykke Lilmoës, jl@newsbreak.dk og Peter Koch, pk@newsbreak.dk

Politi og redning blev tilkaldt.

Der har onsdag eftermiddag været et trafikuheld syd for Ruds Vedby på Vestsjælland. Klokken 15.21 anmeldes det.

Vestsjællands Brandvæsen oplyser til Newsbreak.dk, at to biler er kørt sammen i krydset Rugskovvej/Kragerupgårdsvej/Nykøbingvej ved Ruds Vedby.

(Artiklen fortsætter under videoen) 

En person har siddet fastklemt i sin bil som følge af uheldet, men vedkommende er kommet ud af bilen, ifølge Newsbreak.dks oplysninger.

Det bekræfter vagtchef ved Midt- og Vestsjællands Politi Henrik Olesen da også senere.

– To personbiler er kørt sammen, og der er en tilskadekommen kørt til sygehuset i Slagelse. Der er ikke tale om livsfare, siger han klokken 17.30.

Krydset har været spærret, men vagtchefen oplyser, at der efterhånden er ved at være ryddet op.

– Der har været en bilinspektør for at undersøge, hvordan uheldet er sket, siger vagtchefen til Newsbreak.dk.

x
Del din kommentar
Forsiden lige nu