ANNONCE

En på sygehuset efter trafikuheld

6. august 2019 14:24 | Af: Peter Koch, pk@newsbreak.dk

Det gik galt under en overhaling

En på sygehuset efter trafikuheld
En ambulance kørte fra stedet med en enkelt tilskadekommen. Genrefoto.

Syd- og Sønderjyllands Politi har tirsdag været rykket ud til Varde Hovedvej nord for Ribe i forbindelse med et trafikuheld.

Vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi, Ole Aamann, fortæller Newsbreak.dk, at en overhaling gik galt, hvorefter der skete et uheld. De nærmere omstændigheder kender vagtchefen ikke.

Sikkert er det, at uheldet lukkede helt for trafikken på stedet, og politiets opgave blev dels at få styr over de involverede parter, dels at få trafikken på gled igen.

Begge dele lykkedes da også med rimelig succes. Trafikken er i skrivende stund åben igen på strækningen, mens én person er kørt til kontrol på sygehuset.

– Det er umiddelbart ikke noget alvorligt, siger vagtchefen til Newsbreak.dk.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu