ANNONCE

En stor opfinder er død

11. marts 2021 15:34 | Af: Keld Stampe, ks@newsbreak.dk

Lou Ottens, manden der skabte kassettebåndet, er død - 94 år gammel

En stor opfinder er død
epa03551880 Dutch Lou Ottens holds an old compact audio cassette as he poses for a portrait in Eindhoven, The Netherlands, 23 January 2013. Ottens once was the technical director of the audio division at Dutch company Philips and had helped to develop the compact audio cassette and compact disc. EPA/JERRY LAMPEN

Den hollandske ingeniør Lou Ottens, som revolutionerede hele musikverdenen da han tilbage i 1960’erne opfandt kassettebåndet, er død. Han døde ifølge sin familie i sin hjemby Duizel sidste weekend. Det skriver BBC.

Lou Ottens tiltrådte som chef for Philips’ produktudviklingsafdeling i 1960, hvor han og hans team udviklede kassettebåndet. I 1963 blev opfindelsen præsenteret på Berlin Radio Elektronikmesse.

En sensation fra dag ét

Det blev med det samme en verdensomspændende succes og er siden blevet solgt i 100 milliarder eksemplarer.

At opfinderen selv var bevidst om successen anskueliggjorde han da også med al tydelighed, da kassettebåndet kunne fejre 50 års jubilæum.

“Det var en sensation fra dag ét,” sagde han ved den lejlighed.

Lou Ottens var også involveret i CD’ens tilbliven. Den er hidtil solgt i flere end 200 milliarder eksemplarer.

Én ting gik ham på

På trods af sin enorme succes var der en ting, der i høj grad ærgrede Lou Ottens.

Det kom frem da han som bare 60-årig i 1986 valgte at gå på pension, nemlig at det var Sony og ikke Philips, der lykkedes med at skabe den ikoniske Walkman.

Sælger igen

Kassettebåndet har i øvrigt de seneste par år oplevet en lille genopblussen efter store navne som blandt andet Lady Gaga og The Killers, igen har udgivet deres musik på dem.

I Storbritannien steg salget for eksempel i 2020 med mere end 100 procent.

Lou Ottens blev 94 år gammel.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu