Endnu en bilbrand i nat

1. oktober 2019 06:37 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk

Adskillige gange de seneste par uger har der været bilbrande i det vestlige Aarhus. I nat opstod der ild i endnu en.

Natten til tirsdag er der igen udbrudt brand i en bil i det vestlige Aarhus.

Det oplyser Østjyllands Politi til Tv2 Østjylland.

– Vi får en anmeldelse klokken 00.34 om en brand i en personbil i Tilst ved Aarhus, siger vagtchef ved Østjyllands Poltii, Peter Hallstrøm, til Tv2 Østjylland.

Artiklen fortsætter under videoen

Denne gang gik det blot ud over en enkelt bil.

– Vi konstaterer, at der er brand i en bil, men der er ingen følgeskader, siger vagtchefen.

Sammenhæng

Han kan dog umiddelbart ikke fortælle, om nattens bilbrand har relation til de andre tilsvarende bilbrande, der er opstået i området det seneste stykke tid.

– Vi kan ikke på nuværende tidspunkt sige, om branden er påsat, siger han og fortsætter:

– Nu har vi optaget en undersøgelsessag med henblik på yderligere efterforskning for at se på, om der er nogen, der skal afhøres, og hvad der ellers skal gøres nærmere.

Kilde: TV2 Østjylland.

x
Del din kommentar
Forsiden lige nu