ANNONCE

Endnu en dansker med coronavirus er død

15. marts 2020 18:59 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk og Ritzau Info

Søndag døde ældre person på Herlev Hospital. Vedkommende havde flere sygdomme og var smittet med coronavirus.

Endnu en coronasmittet er død i Danmark.

Der er tale om en ældre person, som var indlagt med flere alvorlige sygdomme og smittet med coronavirus, der døde søndag på Herlev Hospital.

Det oplyser Region Hovedstaden.

Lørdag døde en 81-årig også på Herlev Hospital, der ligeledes var smittet med coronavirusset og også havde flere alvorlige sygdomme.

I den officielle statistik fra Sundhedsstyrelsen har Danmark indtil videre et enkelt coronarelateret dødsfald.

I statistikken indgår personer, der er døde senest 60 dage efter, at de blev konstateret smittet med corona. Det betyder ikke nødvendigvis, at corona er dødsårsagen.

Fakta

Hold virusset væk

Sådan undgår du at blive smittet med coronavirus Covid-19:

– Vask dine hænder tit, eller brug håndsprit.

– Brug mundbind

– Host eller nys i dit ærme – ikke dine hænder.

– Begræns den fysiske kontakt, og undgå håndtryk, kindkys og kram.

– Vær opmærksom på rengøring – både hjemme og på arbejdspladsen.

– Hvis du er ældre eller kronisk syg, så hold afstand, og bed andre tage hensyn.

Kilde: Sundhedsstyrelsen.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu