Er din bil klar til sommerferien?

5. juli 2019 11:31 | Af: Peter Koch, pk@newsbreak.dk

Det er træls, når bilen bryder sammen. Særligt hvis det sker langt, langt væk hjemmefra.

Del:

I sommeren 2018 måtte 10.000 bilister ringe til SOS International, fordi de havde problemer med bilen. Det skriver Applus Bilsyn i en pressemeddelelse. Samme virksomhed har talt med 2632 bilister, og hver femte af disse har “1-2” gange oplevet, at bilen er brudt sammen på en bilferie.

Hvis man vil undgå at blive en del af statistikken, og spare tid, penge og besvær, kan man på forhånd gøre sit til, at bilen overlever turen ud – og hjem.

Hos Applus Bilsyn tilskynder man bilister til at undersøge bilen, før man tager afsted, netop for at undgå grimme overraskelser.

– De primære problemer opstår i motoren. Mange glemmer f.eks. at tjekke deres oliestand hjemmefra. Kører bilen kun korte ture i hverdagen, optager den en masse fugt eller vand i olien. Vandet fordamper, når bilen kører flere hundrede kilometer i træk, og så er oliestanden pludselig lav. Det medfører en høj temperatur i motoren, der til sidst bryder sammen. Det er også årsagen til, at olien skal udskiftes med mindst et års interval, selvom bilen kun kører 5.000 km om året, siger teknisk chef hos Applus Bilsyn, Lars Kiholm, i pressemeddelelsen.

Du kan i galleriet til denne artikel få gode råd til, hvad du selv kan undersøge på din bil, før du tager afsted.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu