ANNONCE

Ét skod kan koste 50.000 kroner

19. januar 2020 16:06 | Af: Nicklas Skyum Clausen, nc@newsbreak.dk

I Australien tager man nu hårde straffe i brug i kampen mod skovbrandene.

Ét skod kan koste 50.000 kroner
En tilskadekommen australske koala. Foto: Scanpix

50.000 kroner – eller 11.000 australske dollars – kan være bødestraffen, hvis man bliver taget i at kaste et tændt cigaretskod ud af bilvinduet i den skovbrandsplagede australske delstat New South Wales.

Derudover får man 10 points på sit kørekort – sammenligneligt med klip – hvilket er mere end nok til en orienterende køreprøve.

Artiklen fortsætter under videoen

Det skriver staten New South Wales på deres hjemmeside.

Risikerer liv og lemmer

De ekstremt hårde straffe gælder, hvis man bliver taget i at kaste smøgen under en periode med totalt afbrændingsforbud:

– Den slags tankeløse adfærd sætter livet på spil for de frivillige brandfolk. Jeg håber, folk vil tænke sig godt om, næste gang de vil smide en tændt cigaret væk, siger Brain McDonough, der er præsident for NSW Rural Fire Service Association i en pressemeddelelse.

Bliver man som passager i en bil taget i at smide en tændt cigaret ud af vinduet lyder bøden på omkring 3000 kroner.

I 2019 blev mere end 200 taget i at kaste tændte cigaretter ud af bilvinduer i New South Wales.

New South Wales er med sine mere end otte millioner indbyggere Australiens folkerigeste delstat. Her ligger blandt andet storbyen Sydney.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu