ANNONCE

Etårig pige død: Nu fortæller politiet

3. december 2019 09:01 | Af: Jonathan Lykke Lilmoës, jl@newsbreak.dk

Politiet har ikke umiddelbart grund til at mistænke kriminel handling.

Etårig pige død: Nu fortæller politiet
En etårig pige døde på Aarhus Universitetshospital. Arkivfoto: Scanpix

Når etårige børn dør, så betragtes det altid som mistænkeligt. Således er Midt- og Vestjyllands Politi i gang med at undersøge en sag, hvor netop en etårig døde, efter hun havde været i dagpleje. En dagpleje, der i øvrigt var vikar.

(Artiklen fortsætter under denne arkiv-video)

Det bekræfter politikredsen over for TV Midtvest. 

Pigen var torsdag i dagpleje hos en såkaldt gæstedagplejer, fordi hendes egen dagplejer ikke var på arbejde. Den etårige blev i løbet af dagen dårlig, så gæstedagplejeren kontakter alarmcentralen. Pigen hastes til hospitalet i Herning og bliver overført til Aarhus Universitetshospital i Skejby, hvor hun natten til fredag døde.

Samme dag blev berørte parter oplyst om sagen af Herning Kommune, hvor pigens pasningstilbud er.

– Det er en dybt ulykkelig og tragisk sag. Vi har brugt dagen i dag (fredag, red.) på at få vendt hver en sten for at få afklaret, hvad der er sket i den tid, hvor barnet har været i vores varetægt, sagde dagplejens øverste leder Jørn Thomsen til Herning Folkeblad.

Nu slår politiet så fast, at der ikke umiddelbart er tale om nogen kriminel handling.

– Det er vigtigt at slå fast, at der ikke er nogen sigtede i sagen, og at det slet ikke er sikkert, at der er sket noget strafbart, siger Tue Nissen, fra Central Efterforskning til TV Midtvest.

Han understreger dog, at politiet er i de tidlige stadier af efterforskning. Blandt andet afventes obduktionserklæringen.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu