ANNONCE

Får bøde for trafikdrab

11. december 2020 12:35 | Af: Nicklas Skyum Clausen, nc@newsbreak.dk

En 80-årig mand er dømt i sag om trafikdrab på Fyn.

Får bøde for trafikdrab
Manden modtog dommen på stedet. Genrefoto: Elo Christoffersen

En 80-årig mand er idømt en bøde på 10.000 kroner samt en betinget frakendelse af kørekortet for sin rolle i en tragisk trafikulykke, der i juni måned kostede en 27-årig mand livet.

Ifølge Fyens Stiftstidende overholdt manden ikke sin vigepligt, da han drejede af ad en afkørsel til Nygyde i den fynske by Millinge.

Tilsyneladende bemærkede den 80-årige ikke knallertkøreren, der kom kørende i modsat retning. De to køretøjer ramte hinanden ved lav hastighed, men den 27-årige fik så hårde kvæstelser, at han senere døde.

Fyens Stiftstidende skriver, at den 80-årige i retten forklarede, at han havde været uopmærksom, fordi han følte sig presset af en bagfrakommende bilist.

Manden tilstod sin rolle i sagen og modtog dommen på stedet.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu