ANNONCE

Får coronabøde på 20.000 kroner

25. november 2020 07:44 | Af: Nicklas Skyum Clausen, nc@newsbreak.dk

En værtshusejer får bøde for at have holdt åbent efter midnat to dage i streg i sommeren.

Får coronabøde på 20.000 kroner
Forpagteren overvejer at anke dommen. Foto: Scanpix

Læser man denne artikel i fremtiden, vil indholdet forhåbentlig virke helt absurd.

Men ikke desto mindre har en værtshusejer i Salling fået en bøde på 20.000 kroner for at have holdt åbent efter midnat to dage i streg i juli 2020.

Det skriver Midt- og Vestjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Politiet skriver, at en patrulje fra Midt- og Vestjyllands Politi den 18. juli omkring klokken halv ét om natten værtshuset og konstaterede, at der fortsat var åbent. 15 gæster sad ved forskellige borde og drak øl og drinks.

Dagen efter klokken 00:23 lagde en patrulje igen vejen forbi. Her fandt patruljen en enkelt gæst inde på værtshuset, mens otte gæster befandt sig ude foran værtshuset, hvor de drak øl.

-Ikke helt rimeligt

Til TV Midtvest siger Jens Nielsen Høgh, der er forpagter af værtshuset; Smedjestuen i Selde, at han føler sig hårdt dømt.

Han fortæller, at han ikke han havde udskænkning efter midnat – men afviser ikke, at der befandt sig gæster på stedet første aften:

– Jeg ved sgu snart ikke, hvad jeg skal sige til det. Det er ikke helt rimeligt, siger Jens Nielsen Høgh til TV Midtvest.

Til gengæld oplyser forpagteren, at den eneste grund til, at der befandt sig en gæst på stedet aftenen efter, var fordi, hun skulle låne toilettet. Derfor overvejer han at anke sagen.

Rettens dom

Mandag blev barejeren så ved retten i Viborg fundet skyldig i at have holdt for længe åbent begge dage.

Dog blev han ikke holdt ansvarlig for de personer, der befandt sig uden for værtshuset.

Manden blev idømt en bøde på 20.000 kroner.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu