ANNONCE

Får debut

3. november 2020 05:51 | Af: Ritzau Fokus

Den danske forsvarsspiller var mandag med til at hjælpe Fulham til sæsonens første sejr i Premier League.

Får debut
Joachim Andersen (yderst til venstre) har været Fulham-spiller siden starten af oktober. Foto: Clive Rose/Reuters

Joachim Andersen var mandag med til at sikre sin nye arbejdsgiver, Fulham, oprejsning.

Danskeren startede inde og fik dermed debut for London-klubben i dens 2-0-sejr over West Bromwich, Fulhams første i Premier League i denne sæson.

Andersen skiftede fra Lyon til Fulham på en lejeaftale i starten af oktober, men havde på grund af en skade endnu ikke været i aktion for klubben før mandag.

Men med den danske landsholdsstopper på banen lykkedes det altså Fulham at tage sæsonens første tre point.

Sejren blev grundlagt på fem gode minutter cirka midt i første halvleg.

Først headede jamaicanske Bobby Reid bolden i mål til 1-0, hvorefter Ola Aina med et drøn scorede til slutresultatet.

Joachim Andersen og co. forsvarede efter pausen sejren i hus med danskeren på banen i samtlige 90 minutter plus tillægstid.

Over stregen

Fulham kravler med sejren lige op over nedrykningsstregen, nu med fire point for syv kampe.

Senere mandag mødtes Leeds og Leicester. Kasper Schmeichel kunne sammen med holdkammeraterne juble over tre point efter en sikker sejr på 4-1.

Harvey Barnes åbnede målscoringen allerede i andet minut, hvorefter Youri Tielemans gjorde det til 2-0. Stuart Dallas reducerede kort inde i anden halvleg, inden Jamie Vardy gjorde det til 3-1 med et kvarter tilbage.

Tielemans scorede kampens sidste mål på straffespark kort inde i kampens tillægstid.

Med sejren hopper Leicester op på Premier Leagues andenplads, et enkelt point efter førerholdet Liverpool, som har 16. Leeds har 10 på 12.-pladsen.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu