ANNONCE

Får tiltrængt opbakning

28. december 2020 16:58 | Af: Jeppe Bjerre Trans, jt@newsbreak.dk og Ritzau Info

Ifølge udvalgsmedlem deltog Støjberg selv ved møde, hvor Ellemann-Jensen delte sin holdning til rigsretssag.

Får tiltrængt opbakning
En "overrasket" Inger Støjberg vidste ikke, at hendes formand i pressen ville åbne for en rigsretssag. Venstre bygger på lov og orden, fastslår Ellemann-Jensen. Det skriver Ritzau. (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix)

Ifølge flere medlemmer af Venstres ledelse er der bred opbakning til formand Jakob Ellemann-Jensens linje over for Inger Støjberg.

Det skriver både TV2 og B.T.

Søndag aften slog Ellemann-Jensen fast på et møde i partiets forretningsudvalg, at han vil støtte en rigsretssag mod Støjberg, hvis der er grundlag for det.

Den melding fik han opbakning til, fortæller Jens Ive og Martin Damm, som er borgmestre i henholdsvis Rudersdal og Kalundborg, til TV2. De er begge medlemmer af forretningsudvalget.

– Vi har én formand i Venstre, og det er Jakob Ellemann. Det er hans privilegie at lægge linjen – en linje, som jeg i øvrigt er meget enig i.

– Når han har sagt noget, så går man som næstformand ikke bagefter ud og vasker sit tøj offentligt. Jeg er meget, meget overrasket over Inger Støjbergs melding, siger Jens Ive til TV2.

-Hun vidste det

Jakob Ellemann-Jensen har til flere medier udtalt og på Facebook skrevet, at Venstre kan ende med at bakke op om en rigsretssag mod Inger Støjberg.

Næstformanden har på Facebook svaret igen ved at erklære sig “meget overrasket” og “helt uenig”.

Men ifølge Peter Gæmelke, som også er medlem af udvalget, har hun været bekendt med det, siger han til B.T.

– Hun har også selv deltaget i det forretningsudvalgsmøde. Hun er bekendt med, at der er en bred opbakning til det, som Jakob Ellemann-Jensen siger.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu