ANNONCE

Facebook-fælde spredes med lynets hast

10. marts 2020 16:42 | Af: Jørgen Rosengren, jr@newsbreak.dk

Er du hoppet på den?

“Tak for tippet til at omgå FB… det virker. Nu her jeg et helt nyt feed.”

Har du også set det opslag fra nogle af dine venner? Du har måske endda selv gjort det, der står i det; nemlig at kopiere det og indsætte på din side?

Ja, så er du en af de, der er hoppet i fælden.

Du kan se eksempler på opslaget i galleriet over artiklen. 

Artiklen fortsætter under videoen

Det er ikke første gang, hvor sådan et opslag, der fortæller, at du nu ikke kun ser opslag for de samme venner, deles.

Men det er altså løgn og latin.

Det har Facebook tidligere ifølge mediet engadget.com bekræftet.

Newsbreak.dk omtalte da også opslaget første i august 2018.

– At der kun vises opslag fra et bestemt antal venner, er en myte. Målet er tværtimod at vise dig opslag, der gør, du får den bedste oplevelse, siger Ramya Sethuraman, product manager hos Facebook.

“Stop nu med det pjat! (“Kopier og sæt ind” bør fortælle dig allerede der at det er nonsens!) Dette hjælper selvfølgelig ikke en hujende fis, så ser du en ven der deler denne tekst, så sig til dem at det intet hjælper”, skriver siden Undgå Virus & Spam da også.

Men…

Dog gør din egen interaktion i forskellige opslag, hvor ofte denne ven dukker op i dit feed. Det kan være grunden til, du ser nogle venners opslag tiere end andres.

I de nye opslag beder afsenderen dig lægge en lille kommentar. Derudover også til at kopiere og dele.

Og hvorfor så kopiere — i stedet for at at dele?

Kopier, del ikke

Hvorfor, det skal kopieres og ikke blot deles, er der også en grund til. Det har Newsbreak.dk tidligere omtalt:

Hvis du kopierer teksten og sætter den på din egen tidslinje betyder det, at alle dine venner kan se dit opslag.

Hvis de så kopierer og sætter på deres status, sker nøjagtig det samme. Og gør dine venners venner ligesom du – og din venner; vupti, pludselig er opslaget ved at gå viralt.

Hvis opslaget derimod blot bliver delt, og det originale opslag bliver fjernet, er det så væk alle steder. Det sker ikke, hvis det bliver kopieret. Så er det kun et opslag, der pludselig er væk, alle de andre eksisterer altså stadig.

Hvorfor bliver det originale fjernet, tænker du måske? Det kan det gøre, når Facebook opdager, at opslaget er falskt. Hvilket lige præcis disse opslag meget ofte er. (Som det omtalte).

En anden grund til, at opslaget skal kopieres og deles, er at det på den måde bliver meget sværere at finde tilbage til det originale opslag.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu