ANNONCE

Fædre sloges foran børnenes institution

28. august 2020 14:25 | Af: Peter Koch, pk@newsbreak.dk

Politiet overvejer nu, om man skal rejse sigtelse.

Fædre sloges foran børnenes institution
Ifølge politiet var de to oppe og slås. Genrefoto.

Hos Midt- og Vestsjællands Politi overvejer man, om man skal sigte en 38-årig og en 41-årig mand fra Nykøbing Sjælland for vold.

Politiet skriver i døgnrapporten, at man klokken 09.05 torsdag morgen modtog anmeldelse om “noget uorden” foran en børneinstitution.

Her havde to mænd været i slagsmål med hinanden, og da politiet fik kontakt til de to mænd, viste det sig, at de begge havde været forbi stedet for at aflevere børn, i øvrigt midt i et kraftigt regnvejr.

Da den 38-årige påtalte, at den 41-årige havde parkeret på en måde, der gjorde det svært at komme ind til institutionen, havde det ført til et håndgemæng mellem de to mænd.

Et vidne overværede en del af uoverensstemmelsen mellem de to mænd, og vedkommende er efterfølgende blevet afhørt.

Den 38-årige pådrog sig en mindre alvorlig kvæstelse på næsen i forbindelse med slagsmålet, og det er på den baggrund, at politiet nu skal finde ud af, om man agter at sigte den ene eller begge de to for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu