ANNONCE

Fængsles og udvises for skarpladt våben

6. oktober 2020 10:17 | Af: Majken Munk Nielsen, mn@newsbreak.dk

En 39-årig mand er blevet idømt en fængselsstraf for våbenbesiddelse.

Fængsles og udvises for skarpladt våben
En 39-årige har fået en hård dom, fordi det er tredje gang, han dømmes for våbenbesiddelse. Foto: Colourbox/ Genre

Det er tredje gang, at den 39-årige mand er blevet dømt for at have besiddet et skydevåben under særligt skærpende omstændigheder.

Netop gentagelsen blev der i retten lagt vægt på. Det forklarer samtidig dommen på fem års fængsel og udvisning, da manden ifølge Ritzau har tyrkisk statsborgerskab.

Det skriver Københavns Politi i en pressemeddelelse.

– Når man hele tre gange bliver dømt for den samme alvorlige forbrydelse, så skal det have konsekvenser. Det er i det lys, man skal se både fængselsstraffen og ikke mindst udvisningen, siger specialanklager Bo Bjerregaard, der førte sagen.

Afgørelsen kom mandag eftermiddag.

I 2019 blev den 39-årige mand anholdt den 2. september, fordi han var i besiddelse af en pistol med et magasin med 6 skarpe patroner.

Den 39-årige blev anholdt, fordi politiet i forvejen var i gang med at efterforske ham i forbindelse med en anden sag.

Den dømte har bedt om betænkningstid i forhold til, om den 39-årige vil anke dommen.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu