ANNONCE

Ferie? Danmarks rejsevejledninger for Europa

23. august 2020 19:03 | Af: Jørgen Rosengren, jr@newsbreak.dk og Ritzau Info

Du skal være ekstra forsigtig, uanset hvor du rejser hen i Europa ifølge Udenrigsministeriets vejledninger.

Ferie? Danmarks rejsevejledninger for Europa
Udenrigsministeriet har rejsevejledninger til lande i og uden for EU. Foto: Elo Christoffersen.

Frankrig og Kroatien er tæt på grænsen for, hvornår danske myndigheder fraråder danskere at rejse dertil.

Det skyldes et stigende smittetal i landene.

Ud over antal smittede kigger de danske myndigheder på testniveauet, og hvor stor en andel der testes positive.

Der bliver også kigget på det enkelte lands restriktioner i forhold til indrejse – for eksempel om der er krav om karantæne.

Det er kun i Europa, at der er rejsedestinationer, som det danske udenrigsministerium ikke fraråder rejser til.

Læs mere om de farveinddelte danske rejsevejledninger for Europa her:

* Gule lande i Europa (vær ekstra forsigtig):

For at forblive gult skal et land ugentligt have i gennemsnit under 30 smittede per 100.000 indbyggere.

Sverige, Norge, Storbritannien, Holland, Frankrig, Portugal, Italien, Tyskland, Polen, Grækenland, Kroatien, Ungarn, Østrig, Tjekkiet, Slovakiet og Schweiz.

* Orange lande i Europa (alle ikke-nødvendige rejser frarådes):

Hvis antallet af nye smittede når op på 30 per 100.000 indbyggere på en uge i et land, bliver landet orange.

Belgien, Bulgarien, Luxembourg, Malta, Rumænien, Ukraine, Serbien, Tyrkiet, Montenegro, Monaco og Spanien.

Desuden frarådes ikke-nødvendige rejser til Slovenien, Estland, Letland, Litauen, Island, Irland og Finland på grund af landenes karantæneregler.

Det skyldes typisk, at landene stiller krav om, at indrejsende fra Danmark skal i karantæne eller på anden måde skal opfylde særlige krav i 1-2 uger efter ankomst.

Hvis et land kommer på den orange liste, skal det under 20 smittetilfælde per 100.000 indbyggere for at blive gult igen.

(Kilde: Udenrigsministeriets Borgerservice).

Lande uden for EU

Torsdag 2. indførte Udenrigsministeriet en ny model for rejsevejledninger til lande uden for EU/Schengen og UK (tredjelande).

EU’s landeliste offentliggøres hver 14. dag.

– Det er et stort, vigtigt og godt skridt mod mere ’normale’ rejsevejledninger, at vi nu har en fælles EU-liste og en ny model for rejsevejledninger til lande uden for EU, Schengen og Storbritannien. Men der er stadig lang vej endnu. Selvom vi er klar til at åbne op på en ansvarlig, gradvis og sikker måde, så er mange lande stadig hårdt ramt af Corona-pandemien, har indrejserestriktioner eller skrappe karantænekrav. Det må vi naturligvis også afspejle i de danske rejsevejledninger. Så verden står langt fra åben endnu. Corona-pandemien er absolut ikke slut og vi må indstille os på at internationale rejser også i en rum tid fremover vil være belagt med større usikkerhed end vi har været vant til før Corona. Det er desværre et grundvilkår i en fortsat global sundhedskrise, sagde udenrigsminister Jeppe Kofod i den forbindelse.

Eventuelle ændringer i rejsevejledningerne for lande uden for EU/Schengen vil i udgangspunktet blive annonceret om torsdagen samtidig med ændringer i rejsevejledningerne for EU/Schengen.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu