Fakta

2-minus-1-vej

På en 2-minus 1-vej er der kun ét spor for bilisterne, selvom der er trafik i begge retninger.

Vejtypen anlægges derfor kun på veje med begrænset trafik, og hvor hastigheden er lav.

På en 2-minus 1-vej er der lavet ekstra plads til fodgængere og cyklister, så det er mere trygt for de bløde trafikanter at færdes på vejen.

Vejene giver dermed en bedre oplevelse for mange fodgængere og cyklister, der undgår smalle landeveje, tæt på biler i høj fart.

Kilde: Vejdirektoratet