Fakta

AaB

Aalborg Boldspilklub (AaB) blev stiftet i 1885 som Aalborg Cricketklub. I 1899 skiftede man navn til Boldklub, og i 1902 blev fodbold en del af paraplyen i klubben.

Trods sin status som traditionsklub vandt klubben først sit første mesterskab i 1995. Siden er yderligere tre kommet til.

Klubben er kendt for at satse på nordjyske talenter, og har opfostret spillere som Jesper Grønkjær, Jes Høgh og i nyere tid Joakim Mæhle.

I 1995 blev klubben det første danske hold til at deltage i gruppespillet af Champions League, hvor de blandt andet slog Panathinaikos. Holdet kvalicerede sig på bekostning af ukrainske Dynamo Kyiv, der blev ekskluderet efter en bestikkelsessag.

I 2008 deltog man endnu en gang i Champions League, hvor man blandt andet opnåede 2-2 på Manchester Uniteds legendariske stadion, Old Trafford.

AaB har hjemmebane på Aalborg Portland Park, der huser 13.800 tilskuere. Heraf 7700 siddepladser.

Danmarksmesterskabet

Guld (4): 1995, 1999, 2008, 2014

Sølv (0): –

Bronze (3): 1936, 1969, 2007

Pokalturneringen

Guld (3): 1966, 1970, 2014

Sølv (9): 1967, 1987, 1991, 1993, 1999, 2000, 2004, 2009 og 2020

Kilder: aabsport.dk/Wikipedia