Fakta

Alkohol og kræft

• Hvert år får mindst 1.800 danskere kræft som følge af alkohol. Det svarer til fem procent af alle kræfttilfælde; otte procent blandt mænd og tre procent blandt kvinder.
• Alkohol har siden 1988 været på WHO´s liste over stoffer, der med sikkerhed er kræftfremkaldende.
• Alkohol øger risikoen for syv kræftformer; kræft i mundhulen, svælget, struben, spiserøret, leveren, brystet, tyk- og endetarmen. Risikoen for kræft stiger med mængden af alkohol, man indtager, og undersøgelser viser, at selv et mindre forbrug kan øge risikoen for kræft.
• Det spiller ingen rolle, om man drikker vin, øl eller spiritus – risikoen for kræft er den samme.
Sundhedsstyrelsens syv udmeldinger om alkohol:
• Intet alkoholforbrug er risikofrit for dit helbred
• Drik ikke alkohol for din sundheds skyld
• Du har en lav risiko for at blive syg på grund af alkohol ved et forbrug på 7 genstande om ugen for kvinder og 14 for mænd
• Du har en høj risiko for at blive syg på grund af alkohol, hvis du drikker mere end 14 genstande om ugen for kvinder og 21 genstande om ugen for mænd
• Stop før 5 genstande ved samme lejlighed
• Er du gravid – undgå alkohol. Prøver du at blive gravid – undgå alkohol for en sikkerheds skyld
• Er du ældre – vær særlig forsigtig med alkohol

Kilde: Kræftens Bekæmpelse